Sekularisme er en vestlig idé
Cambridgeuddannede historiker “Tom Holland [mener] med sekularisme […] en adskillelse af religion og stat, som i hans optik har rødder tilbage til en strid mellem konge og pave i det 11. århundrede.
“Det er enestående, at Vestkirken fandt på den opdeling. Og det er håbløst at tro, at det er en neutral idé. Det er en kristen idé at opdele samfundet i sekulært og religiøst. Vestlige intellektuelle er tilbøjelige til at tro, at andre lande nok sekulariseres ligesom vores verdensdel, de skal bare have tid,” lyder hans parodi på den religionsblinde tankegang.
”Men efterhånden som Vesten taber politisk magt i verden, taber vi også ideologisk magt. Vi ser det allerede. Folk undrer sig over, at premierminister Narendra Modi i Indien er i gang med at hinduisere Indien. Men det kan også forklares sådan, at Modi nu reagerer på sekularismens kristne karakter, som blev påtvunget landet udefra. Noget lignende gælder Erdogan i Tyrkiet. Bag hele balladen om Hagia Sofia [en kirke, der først blev museum, men nu af præsident Erdogan ændres til moske, red.] ligger et opgør med den vestlige, sekulære samfundsmodel. Og det kan gå meget videre.” ”
Ovenstående er et lille uddrag. Respublica anbefaler at læse hele artiklen
Anders Ellebæk Madsen : Der går en lige linje fra Paulus til Harvey Weinstein-sagen. Kristeligt Dagblad 20.05.22
Herredømmet – da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed. Af Tom Holland. 576 sider. 299,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag. Udgivelsesdato: Den 12. oktober 2020.
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog: Under min uddannelse til psykolog i slut 1980’erne og start 1990’erne blev vi i socialpsykologi bl.a. præsenteret for det danske middelaldermenneskes forståelse af personbegrebet. Her forklarede vor underviser, at datidsmennesket ikke mente sig berettiget til at lyve. Forståelsen af individets integritet og egen værdighed var ikke udviklet. Man(d) var ejet af noget større og dermed underlagt en vilje udenfor en selv.
Det vides også at voldtægt af en kvinde ikke var en forbrydelse mod hende, men mod hendes mandlige formynder.