Lægernes sprog

Udenlandske læger vurderer egne sprogkundskaber

“Har man som ansat udenlandsk læge eller sygeplejerske vanskeligt ved at komme videre med sproget på egen hånd, vil ekstra danskundervisning være den eneste hjælp. Men på nuværende tidspunkt er det op til lægen eller sygeplejersken selv at vurdere og varetage sin sproglige udvikling, når først den officielle sprogprøve er gennemført, og ansættelsen er i hus.

Derefter vil der ingen konsekvenser eller opfølgning være, hvis det går ned ad bakke med sproget. I første afsnit af dokumentaren [De udenlandske  læger .DR 1 februar 2020.red.] takker en af lægerne nej til ekstra danskundervisning på trods af lægekollegernes opfordring til, at vedkommende bliver bedre til dansk. Lægens beslutning er helt legitim, da det som nævnt ikke er noget ansættelseskrav på sigt at opnå et fuldt forståeligt dansk.”

 

Uddrag af kronik:

Mikkel Lindhardt Bøhling
underviser i dansk for udlændinge, BA i dansk og retorik, lærer på sprogskole i København
Sundhedsvæsnet røgter ikke sproget.Kronik i Jyllandsposten 18.11.2019

Dette indlæg blev udgivet i Arbejde, Politik / Lovgivning, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste. Bogmærk permalinket.