I årets første tre måneder ankom der omkring 1.200 migranter til Malta Det er mere end en firedobling i forhold til samme periode sidste år
I ugevis har Malta holdt omkring 160 migranter om bord på turistfærger uden for sit territorium. Østaten vil have dem omfordelt til andre EU-lande.
Migranterne får ikke lov til at komme i land, og de har ikke fået mulighed for at søge asyl, som ellers er en fundamental menneskerettighed sikret i en række internationale konventioner, herunder EU’s charter. Nu kritiserer internationale humanitære organisationer stærkt hele operationen.
Maltas premierminister Abela bekræftede desuden tidligere på måneden, at Malta har sendt reddede migranter retur til Libyen uden at behandle deres sag. Det er et brud på EU’s retningslinjer og på det internationale princip om non-refoulement at sende flygtninge retur til et sted, hvor de risikerer forfølgelse.
kilde: 23.05.20 Martin Kaae Jyllandsposten