Afrikansk migration

17 millioner afrikanere forlod kontinentet sidste år

Migration er vigtig for de afrikanske landes økonomi, fremgår af en ny rapport fra FN’s organisation for handel og udvikling ( Unctad).

Her konkluderes  at Afrika har brug for både regional og global migration, hvis kontinentet skal kunne omstille sin økonomi fra primært landbrug til en bredere palet med industri, handel, service etc.

Niger med byen Agadez er et af vigtigste knudepunkter for migranter, før de begiver sig nordpå gennem Sahara-ørkenen.Unge mænd fra Niger kørte migranter til Libyen eller Algeriet og tjente gode penge. Men nu er de fleste af dem i fængsel.

Arbejdsløsheden steg  efter regeringens 2015 havde aftalt med EU, at migrationen skulle standses mod kompensation.

” Det er ingen god situation for landet. Vi mangler alternativer til de unge mennesker.  Der er tusindvis af mennesker, som levede af migrationen,” siger Nigers udenrigsminister, Kalla Ankourao, der i disse dage er i København for at deltage i et nordisk-afrikansk udenrigsministermøde.

Fra Unctads rapport: ” Nogle af de lande, hvor migranterne søger hen, bruger udviklingsbistand som en del af en bredere strategi til at afskrække migranterne, men det er ofte ineffektivt, og der er ingen klare beviser på, at udviklingsbistand kan ændre migrationsmønstrene. (…) Donorerne kunne opnå større resultater ved at bruge bistanden på at ‘ forme’ migrationen til gavn for både afrejseland og destinationsland.”*

kilde: Ulla Poulsen: Økonomisk støtte er næppe nok til at bremse migration                          8. juni 2018  Kristeligt Dagblad

Niger

Er et af verdens fattigste lande. Lå i 2014 på sidstepladsen i FN’s menneskelige udviklingsindeks.

Danmark har givet udviklingsbistand til Niger siden 1974 og støtter årligt landet med omkring 50 millioner kroner.

Niger har den højeste befolkningstilvækst i verden (3,9 procent) og den yngste befolkning (15,1 år i gennemsnitsalder).

Arealet er på 1,3 million kvadratkilometer, 31 gange større end Danmark. 11 procent kan dyrkes, resten er ørken.

Indbyggertallet er 17,83 millioner.

KILDE: DANMARK-NIGER, LANDEPOLITIKPAPIR 2016-2020.DANIDA.

* se artiklen Algoritme viser job til flygtninge, her på hjemmesiden under arbejde og flygtninge

 

Dette indlæg blev udgivet i Afrikanere, Arbejde, Migranter, seneste. Bogmærk permalinket.