Ghettoen

Mange forskellige mennesker med forstand på det liv, der foregår i danske ghettoer, er blevet spurgt af Kristeligt Dagblad – der kører en extensiv serie om ghetto – Hvad  skal vi gøre for at løse problemerne i ghettoen?

Debattør og talskvinde for Exitcirklen , der arbejder imod social kontrol Khaterah Parwani, svarer bl.a. således (09.01.18)

VI BØR I LANGT HØJERE GRAD end i dag investere i skole-hjem-samarbejdet.

Vi ved, at der er problemer med lærere, der ikke tør træde ind i de konflikter, hvor elever møder op med blå mærker, eller lærere med elever som ikke må tage med på lejrtur, fordi forældrene er bange for, at de er sammen med det modsatte køn. For der er stadig store strukturelle problemer, vi skal have gjort op med.

Der er fortsat problemer med vold i hjemmene i de socialt udsatte boligområder.

Det gælder både vold imod drenge og piger.

Vi skal især have fokus på, hvordan drenge vokser op med, at vold er i orden.

Det er en adfærd, som drengene tager med i skolen og ud i resten af samfundet.

Vi skal altså løse nogle store problemer i forhold til, hvilke normer der er gældende i samfundet. Dem skal vi have gjort noget ved. Og det er vigtigt, at det ikke først sker, når de unge er på vej ind i kriminalitet.

For mange unge har volden fulgt dem hele barndommen. Og man skal ikke glemme, at det ikke kun er børnene, men også ofte moderen, som udsættes for vold. Det er vigtigt, at myndighederne ikke er berøringsangste over for den slags.

Vi mangler også retspraksis på området.Det har vi ikke ret meget af, når det drejer sig om æresrelaterede konflikter.

Vi skal være hårdere, når vi ser, at børn oplever den slags. Vi skal altså have bedre lovgivning og hårdere straffe. Når politiet henter et barn, der er offer for social kontrol, glemmer politiet, at der er flere børn og en mor tilbage.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Khaterah, Parwani, Parwani, Khaterah, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste. Bogmærk permalinket.