Sigøjnere i Danmark

I årene 1912 -1959 har sigøjnere været forment adgang til Danmark

“I et land som Danmark, må der være råd til at sigøjnerne kan forblive en etnisk minoritet” mente socialrådgiver i 1970’erne

Sammenstykket  af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Sigøjnerne kom første gang til Danmark omkring 1500 på flugt fra tyrkerne i Osmannerriget.

Sigøjnerne er egentlig delt op i fire hovedstammer.De kalder sig selv for rom , og i nutiden betegnes de romaer. Sigøjnere er og bliver ifølge deres egen definition jægere. Deres religion er en form for anedyrkelse  med et tyndt lag af elementer fra kristendom og islam . Deres retssystem  kris, får sin magt fra magi. Det ihærdige tiggeri fra mange børns og  kvinders side er en af de mange metoder til at undgå nær eller langvarig kontakt med ikke-sigøjnere. Måske skal den dokumenterede prostitutions-praksis i  Bergen (Norge)* ses i det lys.

I årene 1912 -1959 har sigøjnere været forment adgang til Danmark.

I  1965 har 200 sigøjnere slået lejr i Ballonparken. Som så ofte før skabte det gnidninger mellem de nytilkomne og beboerne i lokalområdet. Nogle danske børn tør fx ikke passere sigøjnerlejren på vej til ridning, og rideskolen kommer i økonomiske vanskeligheder, da der ingen anden vej er. Lejren fremtræder beskidt og uordentlig.

Da militæret forlader Fælleden (København) i 1956 bliver området givet fri. Det er tidligere havbund og fugtigt. Der køres murbrokker derud og siden regulært affald. I 1970 flytter en stor gruppe sigøjnere med deres vogne ind på Fælledens Losseplads.

Uden statsborgerskab havde sigøjnere ikke adgang til landets rigtige campingpladser. De 69 sigøjnere bor illegalt på pladsen, mens justistministeriet behandler deres ansøgning om asyl.

Fælledens Losseplads i 1970’erne hvor sigøjnerleder Nicolic Stevica udtaler til kamera: “Her har vi fred for politiet. I andre lande er politiet hele tiden efter os, og vi er nødt til at rejse. Mindre end 24 timer efter vi er ankommet står politiet der. I Danmark har regeringen sørget for  toiletter og en brønd med vand til os, så meget gør andre lande ikke for os.”

I starten af 70’erne opretter man klasser for børn af sigøjnere på mange skoler, to klasser består udelukkende af børn fra fælleden .Erik Odde fagkonsulent: “De har igen fornemmelse for hvordan man færdes i et lokale og hvordan man behandler møblerne” og

“Sigøjnerne er interesseret i at børnene skal gå i skole. Men i de tre år børnene har gået i skole, har de sammenlagt kun modtaget hvad der svarer til 9 mdr.s undervisning.” Forsømmelserne skyldes næsten udelukkende sygdom og det skyldes deres sociale forhold mener fagkonsulenten: “De bor i uopvarmede biler og vogne, og der er kun koldt vand, hvilket bevirker at de aldrig bliver vasket om vinteren. De får børnesår og andre sygdomme, der skyldes manglende hygiejne.”

Dansk flygtningehjælp prøver at integrere sigøjnerne i små lejligheder. Men lejlighederne ligger langt fra hinanden. Storfamilien fungerer som levemiljø, en mobil arbejdsplads og undervisningssted. Dansk Flygtningehjælp prøver ikke at ødelægge deres familiemønster forklarer Birgit Wohlert socialrådgiver i fra Dansk Flygtningehjælp “I et land som Danmark, må der være råd til at sigøjnerne kan forblive en etnisk minoritet”.

Det lykkes for sigøjnerne at få arbejds- og opholdstilladelse, og med tiden flytter de væk fra lejren på lossepladsen på fælleden.

Der bor fx en hel del i Helsingørområdet.

Med udvidelsen af EU er sigøjnerne – rom –  i Europa nærmest samlet inden for samme politiske fællesskab, så der for første gang er tegn på en politisk organisering for at opnå bedre vilkår og indflydelse i fremtidens Europa.

Norge er ikke i EU , men med i Schengensamarbejdet om bevægelse over grænser.      Mere end tusind rumænere er udvist af Norge for kriminalitet 

(kilder: Jan Yoors: Sigøjnerne Hekla 1967; Hvem er sigøjnerne? af Alicia Fenigsen og Jerry Bergman.Munksgaard 1994 ; Danskernes Egen historie (film) Amager.  Substanz 2009   ISBN87-91848-18-0)

*Norske journalister laver dokumentar, læs herom og se link: