Knap 40 procent ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse
Andelen af hhv. ikke-vestlige indvandrere og danskere mellem 16-64 år, som er på offentlig forsørgelse, pct.
| Ikke-vestlige indvandrere | Dansk herkomst | |
|---|---|---|
| 2007 | 34.2 | 15.5 |
| 2008 | 31.6 | 14.8 |
| 2009 | 33.1 | 16.6 |
| 2010 | 34.8 | 17.9 |
| 2011 | 34.9 | 17.9 |
| 2012 | 35.6 | 17.9 |
| 2013 | 36.1 | 17.6 |
| 2014 | 36.1 | 17.1 |
| 2015 | 37.3 | 16.8 |
| 2016 | 37.4 | 16.5 |
Anm.: Vestlige indvandrere og efterkommere er ikke medregnet. Tallene er i fuldtidspersoner og dækker A-dagpenge, kontantydelse, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, forrevalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.
Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.
Ifølge Torben Tranæs, forskningsdirektør ved SFI og økonomisk vismand, skyldes forskellen både konjunkturer og indvandrernes baggrund.
”Gruppen af indvandrere på arbejdsmarkedet er en svagere gruppe på grund af mindre erhvervserfaring, mindre uddannelse og en anderledes sproglig og kulturel baggrund. Det gør, at de er mere berørt af konjunkturer. I begyndelsen af et opsving er det danskerne, som forlader de offentlige ydelser først,” siger Torben Tranæs, og tilføjer, at samme udvikling gjorde sig gældende i 1990’erne.
kilde: uddrag fra Agenda.dk 30.05.17