De beboere, der klarer sig bedre, flytter fra området og bliver erstattet af nye, svage tilflyttere
I 1993 nedsatte regeringen et Byudvalg med det formål at forbedre livsvilkårene i socialt belastede boligområder.
Siden udvikledes måleinstrumenter, således at et område kunne defineres som at være belastet eller ikke belastet. Kriminalitet og indvandrerantal var nogle af parametrene.Oprindelig regnede man med tre parametre, i dag gælder fem.
Se listen nedenfor fra MetroExpress med de nuværende værste områder og læs om parametrene.
En ny analyse fra SFI – det nationale forskningscenter for velfærd ser nærmere på langtidseffekten af den boligsociale indsats, som længe har fundet sted i de udsatte boligområder. Målet er en mere blandet beboersammensætning med stærke og svage beboere mellem hinanden.
I dag offentliggør SFIs magasin, Social Forskning, resultaterne i den videnskabelige artikel »A Danish Tale of Why Social Mix Is So Difficult to Increase«. Forskeren bag er Gunvor Christensen, ph. d. i sociologi. Hendes undersøgelse beror på registerdata fra Danmarks Statistik over personer mellem 18-50 år, som i tidsrummet mellem 1989 og 2006 har boet i et socialt udsat boligområde.
»Det, vi kan se, er, at de beboere, der begynder at klare sig bedre, flytter fra området igen og bliver erstattet af nye, svage tilflyttere,« konstaterer forskeren. Det betyder altså, at selvom tiltagene på mange måder har en positiv virkning, så bliver boligområderne på længere sigt ved med at have det samme antal ressourcesvage beboere.
»Selvom mønsteret er, at de stærkeste fraflytter området, tager de jo de ressourcer med sig videre, som de har fået gennem de boligsociale projekter, og samfundet som helhed får glæde af dem.«mener Røskva Würtz.
Listen over de væreste ghetto-områder:
1. Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus – 20 point
2. Motalavej, Slagelse – 37 point
2. Vollsmose, Odense – 37 point
4. Byparken/Skovparken, Svendborg – 39 point
5. Agervang, Holbæk – 40 point
6. Sundparken, Horsens – 48 point
7. Ringparken, Slagelse – 49 point
7. Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg – 49 point
9. Mjølnerparken, København – 55 point
9. Tåstrupgård, Høje Taastrup – 55 point
11. Gadehavegård, Høje Taastrup – 61 point
12. Tingbjerg/Utterslevhuse, København – 66 point
13. Charlotteager, Høje Taastrup – 68 point
14. Finlandsparken, Vejle – 72 point
15. Skovparken/Skovvejen, Kolding – 74 point
16. Bispehaven, Aarhus – 75 point
16. Sebbersundvej, Aalborg – 75 point
18. Løvvangen, Aalborg – 79 point
19. Præstebakken/Syrenparken, Esbjerg – 80 point
20. Stærevej, København – 82 point
21. Æblehaven/Rønnebærparken, Roskilde – 84 point
22. Korskærparken, Fredericia – 85 point
23. Munkebo, Kolding – 90 point
24. Karlemoseparken, Køge – 100 point
24. Askerød, Greve – 100 point
Udregnet over fem parametre :
-18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse.
-Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
-Dømte på over 18 år for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer.
-Borgere på 30-59 år, der kun har en grundskoleuddannelse.
-Bruttoindkomst for 15-59-årige sammenlignet med resten af regionen.
kilder:Røskva Würtz :De rejser sig – og rejser bort .Weekendavisen 19.06.2015;
– 07/12-15