To gange flygtning til Danmark

Nogle flygtninge koster meget

Ca.60 millioner kr. betalte danske skatteydere i 2006 for at hente palæstinensere tilbage til Danmark

Omkring 6000 herboende palæstinensere havde frivilligt begivet sig væk fra deres helle, altså Danmark. I Danmark havde de tidligere opnået sikkerhed via statsborgerskab eller opholdstilladelse, fortrinsvis som flygtninge

De valgte imidlertid selv at forlade Danmark for at tage  på ferie til et uroligt område af verden, nemlig Libanon. Uroligt fordi netop de politiske fraktioner, som mange af palæstinensernes familiemedlemmer i Sydlibanon tilhører, angreb Israel, hvorfor Israel bombede tilbage.

Der gjaldt dengang en regel om at flygtninge ikke må rejse til det land, der ikke kunne beskytte dem, og som de er flygtet fra.

Imidlertid valgte det danske samfund at  tage nye udgifter på sig for disse mennesker. Der blev chartret fly på det offentliges regning, så de kunne komme til Danmark endnu en gang! Ahmed Akkaris hustru var en af disse. Hun flyttede senere atter til Libanon, fortæller han i sin bog.

Langt de fleste var blot taget afsted uden at meddele bortrejse til danske myndigheder. Dengang efter sommeren 2006 frafaldt de offentlige myndigheder, uvist af hvilke grunde, at undersøge hvor mange  af de “hjemhentede” palæstinensere, der uberettiget oppebar kontanthjælp, mens de var i Libanon. Kan det tænkes at have noget med den såkaldte Muhammedsag, der var startet i 2005 at gøre? At man ville tækkes araberne?

Palæstinensere er i det hele taget som kategori betragtet,  bekostelige for det danske samfund at have taget ind som flygtninge og forsøgt at gøre til indvandrere. Alt for mange  også i 2.generation forsørger ikke sig selv og overholder ikke dansk lov. Læs fx Carsten Ringsmoses artikel her på hjemmesiden om kriminalitet.

Kirsten Damgaard.

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Flygtninge, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.