»Ja, der findes et fjendebillede af islam. Men muslimer bør være mere bekymrede over, at der findes en islam, som optræder som fjende«
Den tysk-iranske forfatter Navid Kermani er troende muslim, islamforsker, varm fortaler for oplysningstidens værdier, og altid overraskende i sine måder at se verden på hvad enten han får provokeret i sine taler, bøger eller essays.
“(…) Kærligheden til ens eget – til ens egen kultur såvel som til ens eget land og ens egen person – viser sig i selvkritikken.«
Kermani: »Der findes ikke længere nogen islamisk kultur« – som følge af den forfladigelse og vulgarisering, som især den wahhabitiske puritanisme udbreder.
»Man kunne måske have forventet, at de religiøse fundamentalister, som vandt frem overalt i den islamiske verden, efter at nationalismen slog fejl, forstod at sætte pris på deres egen kultur. Men de gjorde det modsatte: Idet de stræbte tilbage til deres angivelige urbegyndelse, negligerede de ikke kun traditionen, men bekæmpede den direkte(…) ”
Kermani har intet imod, at folk i Tyskland afkræver ham og andre muslimer, at de tydeligt distancerer sig fra terror og ugerninger, som begås i islams navn: »I det øjeblik, jeg ikke distancerer mig, giver jeg min modpart ret til at mistænke mig.«
Til gengæld argumenterer Kermani indædt mod det »vi« versus muslimer, som slynges rundt i debatten, og som gang på gang støder ham selv ud. Her insisterer Kermani på en republikansk åbenhed, som indvandrere kan besvare med loyalitet: »Identificering lykkes dér, hvor det ikke bare løber ud i identitet.«
Respublica anbefaler at læse hele artiklen:
Citater fra Joakim Jakobsen: Mellem Koran og Kafka.
Weekendavisen 22.01.16
Navid Kermani: Zwischen Koran und Kafka.West-östliche Erkundungen. Navid Kermani: Wer ist Wir. Deutschland und seine Muslime.