I 2002 udkom Rapporten ”Integrationsforskningen i Danmark 1980-2002 udarbejdet af Akademiet for Integrationsstudier (AMID) på opdrag af Integrationsministeriet. Rapporten konkluderer at flere områder er underforsynet med relevant viden. Det nævnes fx at indvandreres holdning til danske værdier er underbelyst.
Indvandrerforskningen i Europa er i det hele taget hullet som en sweizer-ost, som den hollandske socialforsker Paul Scheffer påpegede nogle år senere i 2007 ved en diskussion i Politikens Hus om hans dengang nye bog Indvandrerne – det åbne samfund og dets grænser .
Hvis nogen i Danmark ville udføre en undersøgelse over hvorledes herboende etniske kategorier, men først og fremmest muslimer, forholder sig i praksis på følgende områder: Socialt ansvar overfor andre mennesker, loyalitetsmønstre, solidaritetsgrænser, historiebegreb, statustildeling, autoritetsbegreber, samarbejdsformer, konfliktløsningsstrategier, opfattelse af udvikling, opfattelse af forældrerolle, generationsopfattelse, borgerbegreb og opfattelse af viden og sandhed, så ville meget af uvidenheden om indvandrernes værdier og holdninger være udryddet.
Journalisterne Orla Borg og Martin Johansen er i gang med flere artikler om emnet .Vi citerer nedenfor fra Indvandreres holdninger til danske værdier er underbelyst (Jyllandsposten 20.08.14) og anbefaler at læse hele serien i JP.
Mens danskerne er sikre, er forskerne mere i tvivl, når det kommer til indvandreres forhold til danske værdier.
I en meningsmåling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, peger danskerne på en manglende anerkendelse af danske værdier som den største udfordring ved indvandringen. Det mener 50,3 pct. af de adspurgte, mens markant færre peger på f. eks. problemer med kriminalitet og udgifterne for samfundet.
Forskere, som arbejder med begrebet danske værdier og med at undersøge indvandreres holdninger, er derimod noget mindre sikre, når de skal vurdere, hvorfor danskerne mener, som de gør.
For der mangler viden om, hvorvidt det rent faktisk er rigtigt, at indvandrere ikke anerkender danske værdier.
Respublica finder, at det er typisk, at forskerne har til hensigt at vende problemstillingen om og hellere vil analysere og kommentere på hvorfor danskerne mener, som de gør.
Det skyldes for det første, at begrebet danske værdier er et vidt begreb, og for det andet, at der kun findes få undersøgelser, som forsøger at måle og veje indvandrernes holdning til det, der normalt opfattes som danske værdier.
En af dem, der har forsket mest i begrebet, er professor Peter Gundelach fra Københavns Universitet. Han siger: “Man vil typisk definere danske værdier som demokrati, ytringsfrihed, den personlige frihed, ligestilling mellem kønnene, en fri børneopdragelse, betydningen af at arbejde og opbakning til velfærdsstaten. Men begrebet er så bredt, at andre vil opfatte eksempelvis evnen til at bruge ironi som noget karakteristisk dansk. Så alene definitionsspørgsmålet af begrebet danske værdier gør det til en udfordring at måle indvandreres opfattelse af begrebet.”
Gundelach står selv bag den seneste større undersøgelse af, hvordan indvandrere opfatter en række konkrete danske værdier, som Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i 2007 lavede for Integrationsministeriet.
Dengang interviewede Peter Gundelach en større gruppe på ca. 5.000 tyrkere, pakistanere, irakere, iranere, vietnamesere og indvandrere fra Vestbalkan. Den samlede rapport viste bl. a., at der blandt disse indvandrergrupper på dette tidspunkt var en bred tilslutning til grundlæggende værdier og normer i Danmark.
Men på et par områder lagde store grupper blandt de adspurgte indvandrere afstand til danske normer. Det gjaldt især på opfattelsen af ligestilling blandt kønnene, og mange af de adspurgte tog afstand fra homoseksualitet, abort og skilsmisse. Endelig mente de adspurgte indvandrere og efterkommere, at forældrene i større eller mindre omfang skulle have indflydelse på unges valg af ægtefælle.
Siden er der kun lavet mindre undersøgelser af indvandrernes holdning til danske værdier. Eksempelvis foretog DR i april 2009 en meningsmåling, hvori 55 pct. af de adspurgte indvandrere og efterkommere sagde, at »lovgivningen burde forbyde bøger og film, der angriber religion«, og over 66 pct.mente, at ytringsfriheden »i visse tilfælde« burde indskrænkes.
I samme år – 2009 – viste en anden undersøgelse, foretaget af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, at førstegenerationsindvandrere fra Tyrkiet, Iran og Pakistan havde samme holdning til demokrati og afvisning af alternative styreformer som f. eks. et diktatur.
***
Imidlertid mener Respublica at uvidenheden vil råde så længe de, der vil undersøge reelle fænomener ved indvandringen samt indvandrernes identitet bliver anset for at ville trampe på “nogen der allerede ligger ned”og får afbrudt deres karriere som forskere.
Forskere der alligevel “tør” men ikke har viden nok eller mandsmod nok til at stille dybdegående spørgsmål om modkultur og endvidere undlader at kontrastere indvandreres udsagn med deres konkrete adfærd bidrager heller ikke til det vurderingsgrundlag samfundet har behov for.
Kulturpsykolog Kirsten Damgaard har beskæftiget sig med kombinationen indvandring,muslimer og værdisammenstød siden midt i 1980’erne. Hendes speciale om værdisammenstød i Folkeskolen fra 1993 kan lånes på DPU bibliotek eller hos Kvinfo, flere artikler ligger her på hjemmesiden eller findes via Infomedia.dk. De mere akademiske kan findes via www.bibliotek.dk ( se under artikler). Redegørelsen Villighed til vold kan læses på www.trykkefrihed.dk (søgefunktion øverst i højre hjørne,kør musen derop).
Psykolog Nicolai Sennels har også interesseret sig for muslimer og adfærd.
På det mere generelle plan om hvorledes kultur påvirke psyke – uden at gå ned i den enkelte kultur – kan man læse psykologerne Carsten René Jørgensen : Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver (2008) samt Svend Brinkmann : Psyken mellem synapser og samfund(2009)
Baggrundsstof :
Integration i Danmark omkring årtusindskiftet.Indvandrerens møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Redigeret af Gunner Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen. Rockwool Fondens Forskningsenhed & Århus Universitetsforlag .2000.
Integration Betænkning afgivet af det af indenrigsministeren nedsatte Integrationsudvalg Betænkning nr.1337 .København 1997.