Antropolog Sofie Danneskiold-Samsøe har i årtier forsket i sammenhængen mellem vold, køn og familieforhold i etniske minoritetsfamilier og underviser kommende socialrådgivere på Carlsberg Campus i København.
Skolens bederum
Tidligere kunne rummet deles af en skillevæg for at efterkomme muslimske ønsker om kønsopdelt bøn. Rummet var derudover forsynet med koraner, bededragter til kvinder, bedetæpper og bedesten.
»På et tidspunkt var der sat et skilt op med budskabet ‘husk dua’. Altså, husk bønnen. I mine øjne er det et udtryk for social kontrol, at man har brug for at minde trosfæller om, at de skal udføre deres religiøse forpligtelser,« siger Sofie Danneskiold-Samsøe, der mener at at bede- og refleksionsrum bør forbydes i offentlige institutioner jfr. anbefalingerne fra “Komissionen for den Glemte Kvindekamp”, som forskeren var medlem af.
»Ligesom med sløret er bederum et meget stærkt symbol. Det gav anledning til en masse debat og organisering også i muslimske miljøer,« siger hun.
»Det handler om lige rettigheder, og det strider imod grundlæggende værdier om lige rettigheder at kønsopdele. Det, der ligger til grund for kønsopdelingen, er en idé om, at mænd og kvinder tilhører forskellige arter med forskellige opgaver, ansvar og rettigheder.«
Dogmer med på jobbet
Sofie Danneskiold-Samsøe har i Politiken og i P1 givet den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, ret i, at der eksisterer konkrete udfordringer med minoritetsetniske danskere, der udøver social kontrol og tager deres æreskulturelle normer med på jobbet.
Lynhurtig mobilisering
I 2022 kom Kommissionen for den Glemte Kvindekamp med en række indledende anbefalinger.
Et muligt forbud mod det islamiske tørklæde i grundskolen skabte stor modstand. Der blev oprettet en forening, og dagen efter var der demonstrationer fra den Røde Plads gennem Nørrebrogade til Christiansborg.
Manglende sekularisering
»Vi har troet på, at det ville ændre sig fra den ene generation til den anden. Det må vi bare konstatere, at det ikke har. Hovedparten af de af vores studerende, som har en anden baggrund, er jo anden og tredje generation. De kommer også med tørklæde.«
Sofie Danneskiold-Samsøe mener ” At religionsfrihed ikke er absolut. Der er også andre rettigheder, som er gældende og kan trumfe religionsfrihed. Retten til at være fri for religion, fri til ikke at bære hijab i skolen,«
Man møder modstand, når man beskriver “kulturens skyggesider”
»Der eksisterer en idé blandt mange forskere om, at man skal være en form for bolværk mod politiske kræfter, der kritiserer etniske minoriteter, og at vi som forskere skal beskytte dem,« siger hun.
Kilde: journalist Troels Heeger. Berlingske.dk 21.02.2
***
Respublica anbefaler bøgerne :
Safet Bektovic : Moral og etikk i islam ( 2023) Cappelen Damm Akademisk [på letlæselig norsk].
Neela Kelek: Kulturernes kaos – Debatten om islam og integration (2016) Ellekær. Kelek er doktor i sociologi og tysk statsborger.(se også her på hjemmesiden)
Abdekwahab Bouhdiba: Sexuality in Islam (1985) Routledge & Kegan Paul.
Og Gads Leksikon om islam redigeret af Jean Butler og Thomas Hoffmann.
Her på hjemmesiden har kulturpsykolog & sexolog Kirsten Damgaard (som også er uddannet lærer i religionskundskab) en kronik om Tørklædet som islams flag, og flere artikler om islams værdier og etik.
Se også artiklerne under Kultursammenstød her på hjemmesiden.