Kiosker – et ulovligt marked

I København er det hovedsagelig mænd pakistansk baggrund, der ejer og driver kiosker.

Nedenstående er fra Den korteAvis 29. december 2025

Kontrol afslørede problemer i 138 ud af 140 kiosker

På tværs af årets seks storaktioner har myndighederne fundet alt fra store mængder ulovlige nikotinposer, puffbars og tobak uden afgift til euforiserende stoffer som GHB, våben som knive, knojern og totenschlægere samt hundredevis af enheder ulovlig medicin. Der er blevet beslaglagt betydelige partier fødevarer og drikkevarer uden sporbarhed, fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner i skjulte pengeskabe og konstateret rod, skimmel, rotteekskrementer og sundhedsfarlige forhold i flere kiosker. Samtidig afslørede aktionerne omfattende mistanke om sort økonomi, ulovligt arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i butikkerne.

 

Myndighedernes seks store kontrolaktioner mod landets kiosker tegner et rystende billede af en branche gennemhullet af kriminalitet og massiv sort økonomi. Derfor har regeringen besluttet at forlænge den fælles myndighedsindsats mod svindel, sort økonomi og ulovlige varer i kiosker og mindre detailforretninger frem til 2028. Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

 

Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen:

”Jeg har set mange vanvittige ting som minister, men jeg er rystet over resultaterne af aktionerne i 2025. Vi har set omfattende snyd, ulovlige nikotinprodukter, sort økonomi, rotteekskrementer, gamle fødevarer og endda våben og narko i kioskerne. Det er meget tydeligt, at problemerne er massive og systematiske – og at der er dele af kioskbranchen som er totalt ligeglade med de regler, vi følger i Danmark. Det er helt uacceptabelt – og derfor har regeringen besluttet, at vi fortsætter kontrollen med fuld styrke i årene frem,” siger skatteministeren.

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at kiosker gambler med børn og unges helbred ved at sælge ulovlige nikotinprodukter og puff bars, der er propfyldt med nikotin og kan indeholde euforiserende stoffer. Resultaterne fra kontrolaktionerne viser med al tydelighed, at mange kioskejere snyder og bedrager og er fuldstændig ligeglade med loven. Det skal vi slå hårdt ned på, og derfor forlænger vi nu kontrollen med kioskerne,” siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

 

 

”Vi bliver ved.”
På tværs af årets seks storaktioner har myndighederne fundet alt fra store mængder ulovlige nikotinposer, puffbars og tobak uden afgift til euforiserende stoffer som GHB, våben som knive, knojern og totenschlægere samt hundredevis af enheder ulovlig medicin. Der er blevet beslaglagt betydelige partier fødevarer og drikkevarer uden sporbarhed, fundet kontantbeløb på op mod 400.000 kroner i skjulte pengeskabe og konstateret rod, skimmel, rotteekskrementer og sundhedsfarlige forhold i flere kiosker. Samtidig afslørede aktionerne omfattende mistanke om sort økonomi, ulovligt arbejde og personer på offentlige ydelser, der arbejdede i butikkerne.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arbejde, Filosofi/ Etik, pakistanere, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi, Værdier. Bogmærk permalinket.