Sognepræst Nana Hauge forklarer:
“Kirken er først og fremmest den forsamling – af døbte mennesker, der bekender troen og modtager sakramenterne (bryder brødet) på en i ugen fastsat dag, nemlig søndag. Således Apostlenes Gerninger og Didaké. Kirken er altså ikke enhver forsamling eller ethvert fællesskab, der måtte finde på at kalde sig sådan.
Kirken er de helliges samfund, hvor ordet lyder og sakramenterne uddeles – således Den Augsburgske Bekendelse.
Det vil sige:
Kirken er hverken den gejstlige stand, en organisation eller et fællesskab, der holder koncerter, debatarrangementer eller udbyder yoga. Kirkens kendetegn er dåb, nadver og Guds ord. Derfor er kirken først og fremmest gudstjenesten. Den liturgiske gudstjeneste.”( uddrag af artikel i 27.11.2025 i Kristeligt Dagblad )
***
Johannes Henriksen, nyheds og kulturredaktør
Udtaler i debatten om bederum og stillerum på uddannelsesinstitutioner:
” (…) Noget handler naturligvis også om alder. Hvor der er nogenlunde enighed om, at religiøs praksis så vidt muligt skal holdes ude af folkeskolen, er det vanskeligere at lægge et klart snit på landets gymnasier og på universiteterne. Ikke mindst fordi religionsfrihed er en helt afgørende rettighed, og fordi kristendommen og folkekirken i Danmark understøttes af staten, er det så meget desto vigtigere, at vi som samfund er med til at sikre, at også andre religioner og trossamfund frit kan praktisere deres religion.”
lille uddrag af leder Kristeligt Dagblad 26.11.2025
***
Statstilskud
Foruden den lokale økonomi og fællesfonden bidrager staten også til folkekirken. Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af Grundlovens paragraf 4, der siger, at “den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Det er ikke nærmere omtalt i Grundloven, hvordan staten skal understøtte folkekirken.
I 2024 var statens bevillinger på ca. 849 mio. kr. Størstedelen af statstilskuddet gives som tilskud til præste- og provstelønninger til fællesfonden, og til pensioner for præster og provster, der udbetales af staten. Hertil kommer drift af Kirkeministeriets departement samt en række mindre tilskud, bl.a. til istandsættelse af kirker og til de danske sømands- og udlandskirker.
læs mere: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-som-organisation/oekonomi