Adoption – transnational

Har vi ufrivillige indvandrere i Danmark?

Børn tvinges til Danmark til adoption

Minister Manu Sareen (R)  fremskynder en analyse af det danske adoptionssystem

Julie Marie Fogde og Pernille Glavind Olsson  skriver omfattende om den voksende kritik af transnational adoption i artiklen Kunstnere langer ud efter adoption.Vi anbefaler artiklen (Jyllandsposten 31.05.14). Det forældreløse barn kommer til kærlige  wanna-be-forældre i Vesten .Det burde være en ren win win situation. Men tidligere forskning, som dog ikke nævnes i Jyllandspostens artikel peger på at transkulturel adopterede generelt har flere og alvorlige psykiske problemer end andre børn og unge. Det er kendt, men vist ikke dokumenteret, at mange bliver homoseksuelle. Der er også en tendens til at adopterede underpræsterer i forhold til det sociale niveau de er adopteret til, og en del fremviser ordblindhed som symptom. Hovedproblemet i tværkulturel adoption – Er det til barnets tarv?  har længe været holdt under låg. Danske forskere  (på det daværende SFI) har fx analyseret en række adopterede fra Sydamerika og det mindre flatterende resultat om tilpasning m.m. blev aldrig offentliggjort. Imidlertid gjorde kulturpsykolog Kirsten Damgaard for mere end 25 år siden opmærksom på problemerne set fra denne ufrivillige indvandrergruppes side, med et tema i tidsskriftet Samspil Udenlandske adoptivbørn (Samspil 1988 nr. 1 ).Vi bringer her nogle klip fra Jyllandspostens artikel.

Er det reelt i barnets interesse at blive bortadopteret? Kan og bør man ikke finde et alternativ i stedet for at støtte den milliardindustri, som bortadoption er?

Maja Lee Langvad, der har skrevet bogen “Hun er vred – et vidnesbyrd om transnational adoption”, en personlig og politisk bog, der kan læses som både et digt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumentation af forholdene i adoptionsindustrien forklarer : »I Sydkorea er transnational adoption blevet en integreret del af det sociale velfærdssystem.Den sydkoreanske regering slipper for at bruge penge på at skabe et velfærdssystem, hvor enlige mødre får bedre økonomiske forhold, og lader det i stedet være op til privatejede adoptionsbureauer.Sådan var det i hvert fald på det tidspunkt, da jeg skrev og researchede på bogen.«

Kritikken af de transnationale adoptioner har været rejst flere gange. Manglende eftersyn af lokale adoptionsbureauer, forfalskede adoptionspapirer og ufuldkomne forklaringer af, hvilke konsekvenser bortadoptionerne har til de biologiske familier.

Dengang rullede sagen om den etiopiske pige Amy, der i 2009 blev adopteret af et dansk ægtepar for at komme væk fra sit fattige liv, men få måneder senere blev sendt i plejefamilie.

I den samme periode så man dokumentarfilmen “Mercy Mercy – adoptionens pris”, som rejste kritik af, at bortadoption i Etiopien i løbet af få år var blevet mangedoblet, og som stillede spørgsmålstegn ved forestillingen om, at det var til gavn for børnene at vokse op i et økonomisk udviklet land.

»På grund af de her personsager begyndte kritikken at nå bredere ud. Tidligere diskuterede man vilkårene for at adoptere og selve systemet, men nu er man også begyndt at diskutere hensigtsmæssigheden af transnational adoption – og om man bør støtte alternativer,« siger adoptionsforsker Lene Myong Aarhus universitet.

Hun efterlyser desuden, at der fra politisk side bliver strammet op på eftersynet af de danske adoptionsbureauer, hvilket falder lige ned i debatten om adoptionsbureauet AC Børnehjælp, der på grund af rod i økonomien fik en påtale i 2013, mens DanAdopt blandt andet er blevet kritiseret for at bruge mellemmænd – såkaldte børnehandlere – i Etiopien.

Siden 2012 er der blevet dannet foreninger som Tænketanken Adoption, der forsøger at skabe viden om konsekvenserne ved transnational adoption, og Adoptionspolitisk Forening, der varetager adopteredes politiske interesser.

Maya Lee Langvad påpeger, at vi er nødt til at overveje alternativer til adoption.

“Man kan ikke legitimere transnational adoption med, at der lever et stort antal mennesker i Vesten, som ellers ikke kan få deres drøm om at blive forældre til at gå i opfyldelse.«

 

Dette indlæg blev udgivet i Adoption, Menneskerettigheder, Politik / Lovgivning. Bogmærk permalinket.