Konsekvenserne af ikke-vestlig masseindvandring
»Indvandringen udgør en varig samfundsforandring, og der er intet, der tyder på, at tilstrømningen stopper”, siger forsker Frølund.
Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet, der har forsket i indvandring til Danmark: »Vestegnen har historisk set tiltrukket indvandrere. Samtidig er Vestegnen blevet symbolet på indvandringens politiske betydning, fordi vestegnsborgmestrene var blandt de første til at advare om konsekvenserne af en øget tilstrømning fra ikkevestlige lande.«
»Allerede i 1980erne advarede vi jo om konsekvenserne, når alle boede oven i hinanden. Frygten er, at de unge bliver kontrolleret, at de ikke kommer ud af familiemafiaen, og at de reelt ikke bliver en del af samfundet,« siger Vibeke Storm Rasmussen.
“De kunne ikke tale det danske sprog, de kunne ikke sidde stille”
“Samtidig havde børnene så mange andre opgaver ved siden af [folke]skolen, at de ikke blev integreret med de andre børn”.
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog tidl. lærer i modtagelsesklasse ( ca.1978) og senere lærer for forældregruppen på Vestegnen. :” Børnenes opgaver var bla. at gå til koranundervisning og modersmålsundervisning. Pigerne skulle hjælpe med madlavning og rengøring hjemme, og drengene hjælpe i fars virksomhed og med indkøb, evt. dele reklamer ud. Mange børn blev taget ud af (folke)skolen til forlængede sommerferier i forældres hjemland. Når der var sorg i storfamilien kom børn ofte ikke i skole i mange dage. Jeg har gennem årene mødt og kendt til en del etniske kvinder med rengøringsjob, hvor andre familiemedlemmer deltager i arbejdet, og den enkelte kvinde således officielt kan bestride adskillige jobs. En del af disse lønninger – samt af offentlige børnetilskud – sendes mere eller mindre villigt til familiemedlemmer i oprindelseslandet til fx lægehjælp, medicin, bryllupsudgifter, skolepenge etc. Mange børn går derfor ikke til fritidsaktiviteter udenfor den etniske gruppes egne (evt. udenlandsk støttede ) foranstaltninger, for der er ikke motivation, ikke penge, ikke tid.
2025 I mange skoleklasser på vestegnen er de danske børn i mindretal, indvandrerbørnene kan ikke tale dansk, når de møder op, og boligområderne er ikke blevet en kulturel smeltedigel, som det ellers var håbet.
En hemmelig rapport
Vibeke Storm Rasmussen og Kjeld Hansen var som forhenværende socialdemokratiske borgmestre blandt de første, der advarede om indvandringens konsekvenser.
Det skete først i 1980erne med en uhyre kontroversiel rapport og igen i 1990erne med en direkte appel til magtapparatet på Slotsholmen i København.
I 1984 blev Vibeke Storm Rasmussen formand for Socialdemokratiets senere så kendte indvandrerudvalg. Hun og udvalget beskrev for første gang nogle af de observationer, hun havde gjort i skoleklasserne i Ballerup.
Det skete i en indledende rapport fra 1986 , som bl.a påpegede:
»Der vil være behov for at sikre, at børn fra hjem med en anden kultur end den danske, kommer i klasser og i skoler, hvor dagligdagen er præget af dansk sprog, kultur og tankegang.«
Vibeke Storm Rasmussen kom under heftig beskydning, da hun i 1987, som formand for Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg, udsendte en kontroversiel rapport om indvandringens konsekvenser.
»Hele udgangspunktet for den diskussion var jo, at mange af dem, der ankom til Danmark, var meget forskellige fra os. Mange var analfabeter, og synet på kvinder var meget anderledes end, hvordan jeg i hvert fald ser på det,« siger Vibeke Storm Rasmussen.
Fra sin lærertid husker hun piger, der i en meget tidlig alder bar tørklæde, og som ikke havde samme frihedsgrader som drengene.
Forud for den endelige rapport, der landede i marts 1987, udformede udvalget flere notater. Her lød det fx :
»Tallene viser, at der fremover vil være behov for en forstærket integrationsindsats, da dagligdagen for mange ikke vil være præget af dansk kultur, sprog og tankegang,« lyder det i notatet.
Udvalget var bekymret for om indvandrernes børn blev et nyt proletariat
Merete Amdisen er borgmester i Ishøj. En af hendes forgængere, Per Madsen, var blandt de første, der advarede om indvandringens betydning for Ishøj.
»Indvandrerne integrerer sig ikke,« sagde han blandt andet til Politiken.
I dag frygter Merete Amdisen, at historien gentager sig. Hun fortæller, hvordan særligt den store tilgang af nepalesere har givet integrationsudfordringer.
»Det giver nogle helt åbenlyse sprogudfordringer. Der er kun én til at lære dem dansk, og det er medarbejderen i daginstitutionen,« siger Merete Amdisen.
Blandt forslagene i den gemte rapport fra 1987 ses disse:
Indvandrere og flygtninge, der ankommer til Danmark, skal gennem et 18 måneder langt integrationsprogram, hvor de lærer at tale dansk, sættes ind i danske samfundsforhold og får en forståelse af »de konflikter, der kan være mellem deres baggrund, kultur og ønsker og det danske samfund«. Dette skulle ikke gælde indvandrere fra »den vestlige kulturkreds«, lyder det i rapporten. Disse regler gælder ikke i dag.
Der blev foreslået strammere regler for familiesammenføring for at undgå »forældrearrangerede ægteskaber«.
Familiesammenføring skulle først kunne ske efter ni års skolegang og tre års uddannelse eller fast arbejde. Siden 1987 er der sket markante stramninger på det område. Men forslaget var dengang uhyre kontroversielt i Socialdemokratiet.
Indvandrere og flygtninge skulle tilbydes mulighed for økonomisk støtte, hvis de vendte tilbage til hjemlandet. Det betegnes i dag som repatriering, men de nuværende regler blev først endeligt vedtaget i 1994.
Udvalget ønskede at give »skolevæsnerne« mulighed for at sikre en sammensætning af skoleklasserne, så danske børn og indvandrerbørn gik i skole sammen.
Udvalget var bekymret for, at nogle skoler var blevet »rene indvandrerskoler«, og at det betød, at danske børn fravalgte disse skoler. Disse muligheder for at fordele elever mellem skoler findes ikke i dag.
»Integrationen af indvandrere fra 3. lande og især fra den muslimske kulturverden har ikke været og er ikke tilfredsstillende, hvilket ofte fører til konflikter mellem indvandrere og danskere, både på personligt plan, på arbejdsmarkedet, i boligområder og i forhold til undervisningsinstitutioner og andre institutioner,« lyder det i 1987 rapporten.
»Vi kan ikke stiltiende se på, at kommunen både socialt, kulturelt og økonomisk bringes i ubalance,« sagde Borgmester Kjeld Hansen, Herlev.
Kjeld Hansen fik som borgmester ændret udviklingen, så de ikke-vestlige indvandrere blev fordelt mere ligeligt lokalt og i kommunerne.
Han ser i dag indvandrerbørn blive integreret. Men han deler sin partikollega Frederik Vads bekymring for, at ikke alle med indvandrerbaggrund tager Danmark til sig.
Kjeld Hansen siger, at han har oplevet episoder, der minder om det, Frederik Vad advarede imod. Særligt i tilfælde, hvor uddannede mennesker med ikkevestlig baggrund lader hensyn til religion og kultur trumfe unge menneskers frie valg.
»Der er nogle mennesker i samfundet, langtfra alle, som ikke ønsker at blive integreret. Netop det skal vi virkelig være opmærksomme på,« siger Kjeld Hansen.
Islam afvises
Spørger man igen Jens Peter Frølund Thomsen, lektoren fra Aarhus Universitet, forudser han da også, at integration og indvandring vil forblive centrale samtaleemner de næste mange generationer.
»Indvandringen udgør en varig samfundsforandring, og der er intet, der tyder på, at tilstrømningen stopper,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.
Han sætter samtidig fingeren på det, der i manges øjne er en »sten i skoen,« når det gælder indvandring: Islam. Netop den religion er den hastigst voksende i Europa, påpeger Jens Peter Frølund Thomsen.
»Det skyldes særligt de kulturelle sammenstød mellem etniske danskere og ikkevestlige indvandrere. For at være helt konkret så bryder man sig simpelthen ikke om islam.«
Indbyggertal
I 1986 udgjorde ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere 10,5 procent af beboerne i Ishøj. I 2025 er andelen øget til 39,8 procent.
I 1986 udgjorde ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere 4,3 procent af beboerne i Brøndby. I 2025 er andelen steget til 32 procent.
I Ishøj, hvor andelen af indvandrere og deres efterkommere er størst, ligger det samlede tal på 46 procent.
I Albertslund var andelen i 1986 ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere 6,3 procent og nu i 2025 udgør de 29,5 procent.
kilde: Christian Birk undersøgende journalist, Kasper Fast journalist,
Søren Bidstrup fotojournalist : Det nye Europa. Berlingske 08.11.2025
Originalartiklen dækker 5 sider. Respublica.dk anbefaler at læse hele artiklen.