“Frafaldne” kan ikke hjemsendes

Den britiske debat om asylansøgere er nu optaget af en lille kristeligt inspireret gruppe, der har døbt asylansøgere i et badekar på et asylhotel.
Den bibeltro velgørende organisation Carelinks Ministries er under kritik for at døbe asylansøgere for at hjælpe dem til at opnå asyl. Ved at konvertere til kristendommen kan de opnå en situation, hvor de kan sige, de er i fare, hvis de bliver sendt hjem til et muslimsk hjemland.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blander sig

Gruppens dåb af asylansøgere har ført til, at flere har fået afviste ansøgninger omstødt, fordi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mener, at de som frafaldne muslimer risikerer forfølgelse eller dødsstraf, hvis de bliver sendt tilbage til deres oprindelsesland.

I Storbritannien har en række sager, hvor folk har konverteret for at få opholdstilladelse, hvorefter nogle har begået terror eller vold.

Church of England

Den anglikanske statskirke, Church of England, har på sin side også afvist ukritisk at omvende folk til kristendommen. Vejledningen til kirkens præster siger tilmed, at man skal være opmærksom på, “at mange asylansøgere tror, at konvertering til kristendommen vil hjælpe deres asylansøgning”.

Indenrigsministeriet, der er ansvarlig for flygtninge og asylansøgere, har givet en udtalelse til nyhedsstationen GB News om afsløringerne: “Storbritannien har en lang og stolt historie for at byde folk velkommen, som virkelig flygter fra religiøs forfølgelse. At konvertere religion garanterer ikke, at man får flygtningestatus. Alle asylansøgninger bliver nøje undersøgt ud fra den enkeltes omstændigheder.”

kilde: Bjarne Nørum. Kristeligt Dagblad    21.10.25

Dette indlæg blev udgivet i Flygtninge, Politik / Lovgivning, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.