Vold fra efterkommere

I 2023 blev mandlige efterkommere med ikkevestlig baggrund dømt for gruppevold næsten fire gange så ofte, som man kunne forvente ud fra gruppens størrelse og alderssammensætning
Justitsministeriets  opgørelse

I 2023 lå ikkevestlige, mandlige efterkommere på et indeks for gruppevold på 384, mens ikkevestlige, mandlige indvandrere lå på 196. Her skal indeks 100 forstås, som hvad man kunne forvente ud fra gruppens størrelse og alderssammensætning.

Andelen af dømte er generelt størst blandt yngre aldersgrupper og følger de samme mønstre som for øvrige voldsforbrydelser.

Tragisk forventeligt

“Volden er der fordi man kan og vil”, som professor Thomas Hoffmann redegjorde for når unge muslimske mænd angreb Rasmus Paludan, da han brændte koraner af i (2024).

Forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden, forsker i kriminalitet og etnicitet, peger på at en del kan forklares af socioøkonomiske faktorer (forældres indkomst og uddannelsesniveau), så peger Lars Højsgaard Andersen dog på, at en del formentlig også handler om kultur og andre forskelle i opvæksten.

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog:

“Jeg anbefaler at læse min større artikel Villighed til vold om koblingen mellem kultur, opdragelse og islamiske dogmer her på hjemmesiden. Dog her ganske kort noget om vrede og psyke.

Lav indkomst og lavt uddannelsesniveau medfører ikke af sig selv en moral, der tilskynder til vold. Det kan derimod give flere frustrationer og hvis begavelsen så ikke er til at korrigere egne forhold, eller forholdene fx for mindreårige ikke tillader det, og man i forvejen er i et miljø, hvor det er almindeligt at trække offerkortet, så kan projektion (at skylde på danskere/samfundet) være en dårlig løsning.

Vrede er egentlig en sund normal reaktion. Derimod anser de fleste psykologer ikke had og voldelig aggression for psykisk sunde reaktioner hos folk over puberteten.I Vesten er modenhed bl.a. at have lært  at sige “pyt” , være tolerant, gå på kompromis, bearbejde sin skuffelse og ikke mindst opfatte en hel af sine modstandere som ligeså værdige som en selv.

Men vestlig psykologi  har ikke gentænkt den voldelige adfærd i forhold, hvad der er normalt [anses for respektabel og som sund psykisk udfoldelse] i volds- og trusselskulturer – som den muslimske –  hvor skam og ære betyder enormt meget.

Mænd, der lever i æresbaserede kulturer, er notorisk frygtsomme, mistænksomme, jaloux og vrede fremfører kønsforskere i Mellemøsten og Nordafrika.

Den amerikanske psykologiske forsker Donald S. Dutton har længe beskæftiget sig med mænd, der bruger vold for at nå deres mål. Kort fortalt fandt han tre gennemgående karakteristika: en usikker tilknytning til moderen, borderline træk og reaktioner på traume.

Ydmygelses-vold og herredømme-vold overfor etniske danskere har afreagering til formål. Formentlig er denne ” få’en luft for sine følelser” koblet til en forkvaklet forståelse af det religiøse dogme om at ikkemuslimer er uværdige. Ydmygelses-vold og herredømme-vold kan således i voldsmandens egen optik være passende adfærd.

Der er et langt spor af følelse af manglende anerkendelse fra dansk side i mange muslimske unge mænds hjerter.

I Sverige har Dr. jur Ann-Christine Hjelm undersøgt alle domme i sager om grove straffelovsovertrædelser  ved  Svea Hovrätt  ( svarer til Landsretten) i hele 2002. Hun opregner her mange sager om   etno-kulturel vold ( søg Hjelms her på hjemmesiden).”

 

Større overrepræsentation blandt ikkevestlige ved grov vold

I alt blev 679 personer mellem 15 og 79 år dømt for gruppevold i 2023:

  • 413 med dansk oprindelse
  • 30 med vestlig oprindelse (indvandrere og efterkommere)
  • 95 ikkevestlige indvandrere
  • 141 ikkevestlige efterkommere

kilde: Kasper Fast: Efterkommere dominerer ny statistik for gruppeoverfald. Berlingske 18.8.25

https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2025/08/Gruppevold-og-herkomst-2023-1.pdf

Der er flere artikler om vold her på hjemmesiden. Søg på “vold”.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Damgaard, Kirsten, Psykologi, seneste. Bogmærk permalinket.