Flygtninge i tal

En lille million mennesker søgte asyl i EU i 2024

Flertallet af asylansøgere ankommer legalt til Europa, herunder sydamerikanske statsborgere, der ikke behøver visum til Spanien

Libyen forhindrede sidste år 21.000 både i at sejle ud

noter fra Kirsten Damgaard, redaktør www.respublica.dk

Godt 900.000 mennesker søgte asyl i EU i 2024.

437.000 blev tilkendt asylstatus.

229.000 kom illegalt ind i EU, et fald på 38 procent sammenlignet med året før.

kilde: EU kommissionen , her citeret efter Birthe Pedersen:10 år efter migrantkrisen er der  mindre kaos i Europa. Men mere udenfor. Kristeligt Dagblad    30.juli 2025.

***

Journalist Birthe Pedersen: 10 år efter migrantkrisen er der  mindre kaos i Europa. Men mere udenfor. Kristeligt Dagblad 30. juli 2025 :

“Den største ændring [af anerkendelsesprocessen] har nok været i 2019, hvorefter man i Danmark kun giver midlertidig beskyttelse, så sagerne skal nyvurderes  hvert andet år ” siger Eva Singer leder af asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp.

“De Libyske kystvagter [forhindrede] sidste år omtrent 21.000 både i at sejle ud”

“Der er mindst 32.000 døde siden 2014, heraf 2.500 sidste år ” siger Sophie Beau, leder af  SOS Méditerranée, hvis redningsfartøj “Ocean Viking” kommer nødstedte migranter til undsætning, når deres fartøjer kæntrer på vej over Middelhavet.

“… Den seneste aftale mellem Frankrig og Storbritannien: Alle der krydser Den Engelske Kanal illegalt, bliver sendt tilbage til Frankrig. Til gengæld tager Storbritannien imod flygtninge ,der har tilknytning til landet “, siger Gerald Knaus, østrigsk ekspert leder af tænketanken European Stability Initiative.

Marts 2016 aftale mellem EU og Tyrkiet: “Tyrkiet forpligtede sig til at bekæmpe menneskesmugling og forhindre migranter i at sejle ud mod de græske øer. Alle migranter kan sendes retur til Tyrkiet. Til gengæld yder EU økonomisk støtte, så Tyrkiet kan tage sig af de 2,6 millioner syriske flygtninge, der opholder sig i landet.” Gerald Knaus anser aftalen for en succeshistorie.

 

Dette indlæg blev udgivet i Demografi, Flygtninge, Migranter, Politik / Lovgivning, seneste, Statistik. Bogmærk permalinket.