Fuck islam
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog
Siden 2013 har der jævnligt optrådt skilte og bannere i det offentlige rum med teksten “Fuck Islam”. Senest søndag 27. april 2025 på Christiansborg Slotsplads.
Den såkaldte koranlov forbyder forhånelse af anerkendte troessamfunds skrifter af væsentlig religiøs betydning. Danske domstole skal derfor fremover bøvle med fortolkninger af begrebet “væsentlig” i de kommende konkrete anmeldelser.Der er ikke noget kalifat at rådføre sig med, når det gælder islam, men Danmark har en professor i islamisk teologi Thomas Hoffmann. Lige nu diskuteres det om oversatte koraner (på andre sprog end arabisk) er ligeså hellige som dem på arabisk.
Men folk kan altså stadig råbe Jihad, Takbir ( udvid Allahs dominans ) og Fuck islam til pro-palæstinenske demonstrationer.
Nogle muslimer vil aldrig vende ryggen til en Koran
I tegneserien “Jesus and Mo” sidder Mo på toilettet og råber gennem en sprække i døren ind til Jesus om hvilken vej Mekka ligger, for han vil nødig vende røven til det helligste sted for ham som muslim. Jesus beroliger ham med at jorden jo er rund, så lige meget hvilken vej han vender, har han røven mod Mekka.
Religionsfrihed
Religionsfrihed er retten til frit at udøve sin gudsdyrkelse. Religionsfrihed indebærer også ret til ikke at have en religion og ret til at skifte religion. I Danmark har statsborgere, og andre der opholder sig inden for rigets grænser, efter §67 Grundloven ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres opfattelse dog begrænset af hensynet til sædeligheden og den offentlige orden. Beskyttelsen omfatter ret til at udøve religion individuelt både i foreninger og individuelt, både offentligt og privat. Ret til gudsdyrkelse omfatter gudstjenester, forkyndelse, bøn, overholdelse af religiøse skikke, opførelse af bedehuse og ansættelse af præster m.m.. Andre samfundsmæssige aktiviteter, som fx skolehold, etablering af sociale institutioner mv. med et religiøst formål, er ikke omfattet af denne frihedsret.