Had, mad og RamaDanmark

»Vi har intet imod at dele brød med jøder,« lød det, »men ikke med Melchior.«
citater

“Brobyggernes generalsektrær Özlem Cekics claim to fame er »dialogkaffen«. Den sympatiske idé lever af, at folk, der er rygende uenige, ja ligefrem hader hinanden, modererer sig, når de møder en politisk eller religiøs modstander i kød og blod ”

“Cekic har i årevis inviteret til ramadanmiddage. Den første var på Christiansborg i 2010, og efter 15 års ramadanmiddage kan man ligefrem tale om en ny dansk tradition. Men traditionen vækker stadig opsigt – uagtet arrangørernes gode intentioner. I sin tid blev middagen mistænkt for at være en sekterisk manøvre orkestreret af Gülen-bevægelse. I år lød kritikken, at det hele var en »klam islamisering« af kommunen.”
2025  Isam B: »NEJ TAK TIL RAMADANMIDDAG PÅ RÅDHUSET. Mens progressive kræfter og mørklødede nikkedukker fylder maverne i aften til ramadanmiddag på Rådhuset, som betaling for deres utilgivelige tavshed om den zionistiske besættelsesmagts folkedrab i Gaza, må palæstinenserne rode i murbrokkerne i søgen efter familie og naboer inden de selv bliver ét med murbrokkerne fra en danskstøttet missil … Jeg vil under ingen omstændigheder kaste glans over sådan en hjerteløs nullitet som Jens-Kristian Lutken [integrationsborgmester] som intet andet fortjener end sparket til kommunalvalget til efteråret.«

 

“DET VAR IKKE første gang, maden blev fravalgt. I 2024 meldte fem prominente muslimske stemmer – herunder imamerne Fatih Alev og Naveed Baig – afbud til den brobyggeriske ramadanmiddag på grund af overrabbiner Jair Melchiors deltagelse. »Vi har intet imod at dele brød med jøder,« lød det, »men ikke med Melchior.«

Baig er ellers kendt som dialogens mand. Han har tidligere arrangeret middage med netop Melchior – og rejste sågar til Afghanistan for at tale med Taleban-regeringen. »Der kan ske mirakler i dialogen«, var imamens svar, men altså ikke lige, hvis hans jødiske kollega dukker op.

Imamens samarbejdspartner fra det såkaldte Dansk Muslimsk Manifest skrev endda, at Brobyggerne var blevet til »et zionistisk blåstemplingsorgan« med »en bismag af folkemord, etnisk udrensning og Holocaust-tendenser«. Velbekomme.

Et møde om antisemitisme

Også i 2025 gik invitationerne angiveligt igen ud til de fem, men heller ikke denne gang lykkedes det. Én af de fem inviterede, Urfan Zahoor Ahmed, talsmand for paraplyorganisationen Dansk Muslimsk Union, aflyste også sin deltagelse i et møde om antisemitisme, som kirkeministeren og integrations- og udlændingeministeren eksklusivt havde inviteret muslimske organisationer til.  [mødet er aldrig kommet i stand]

I et nyligt debatindlæg forestiller Ahmed sig Danmark anno 2050: »Et Danmark, hvor politiske ledere ikke kun taler om integration, men viser deres engagement i praksis ved at møde trossamfundene på deres egne præmisser og skabe politik baseret på dialog …«

Man fornemmer, at der bliver tænkt langsigtet i Dansk Muslimsk Union. Men er det reel dialog kun at insistere på en samtale på »egne præmisser«? Er dialogen ikke også – undskyld ordspillet – noget med at sluge kameler? ”

Thomas Hoffmann: Når mad rimer på had. Weekendavisen  5. april 2025

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Hoffmann, Thomas, Kultursammenstød, Organisationer, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.