Det er ikke et problem, at der var ramadan-middag med tilhørende muslimsk bønnekald i Tingbjerg Kirkes menighedssal, mener biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.
Aftenen var arrangeret i fællesskab mellem Dialog Forum – en forening der arbejder for at skabe forståelse på tværs af kulturer og tro – og kirken selv.
Menighedssalen, hvor middagen fandt sted er adskilt fra kirkerummet af en væg med foldedøre. Disse var af pladshensyn slået op under arrangementet, og der var således åbent ind til selve kirkerummet, hvor nogle få af deltagernes stole stod.
Hvor stiller det den kristne folkekirke, hvis man huser andre religioners udøvelse af religiøs praksis? Kan man blive mere forsamlingshus end kirke?
Peter Skov-Jakobsen: “Det er interessant at opstille det som en modsætning, for kirken er også et forsamlingshus. Det skal i den forbindelse præciseres, at det ikke foregik i selve kirkerummet***, men i de tilstødende lokaler, hvor vores naboer og venner inviterede os med i deres fejring.”
Ministeren er kritisk Kirkeminister Morten Dahlin (V) ser anderledes på sagen, og han har svært ved at forstå, hvorfor kirken gør den slags.
“For at være helt ærlig forstår jeg ikke behovet for at have muslimske bønnekald* [reelt en muslimsk bøn.red] i vores kirkebygninger. Hvis der er ét sted, vi skal holde fast i den kristne identitet, så er det da i folkekirken. Kirken er jo styret lokalt, men der findes nogle regler for, hvad man må og ikke må, når kirkerummet benyttes til andet end kirkelige formål. De regler skal selvfølgelig overholdes.”
Kristeligt Dagblad har bedt retsteolog Kristine Garde vurdere, hvorvidt arrangementet bryder med nogle regler
Kristine Garde: “Bønnekaldet er udtryk for muslimsk tilbedelse af Allah og dermed en religiøs manifestation. Problemet er, at det foregår i en kristen sammenhæng, hvor man samles om tilbedelse af den kristne Gud, altså den treenige Gud**. Bønnekaldet overskrider grænsen for, hvad der må foregå i folkekirkens lokaler,” siger hun og fortsætter:
“Ganske vist er der videre rammer for, hvad kirkens tilstødende lokaler må bruges til i forhold til selve kirkerummet. Men alligevel er reglerne for kirkers brug retningsgivende for, at der ikke må foregå noget, som sår tvivl om folkekirkens teologiske ståsted: troen på den treenige Gud.”
Hvad er den juridiske baggrund for at sige, at man ikke må have et muslimsk bønnekald i et folkekirkeligt lokale?
“Der findes ingen entydig regel, der siger, at det er forbudt. Det skyldes formentlig, at ingen nogensinde har tænkt på, at en situation som denne kunne opstå. Derfor må man vurdere ud fra, at de kirkelige bygninger i udgangspunktet er til for at samles om den treenige Gud, og at dette derfor ikke skal finde sted.”
* Bønnekaldet- altså bønnen – var på arabisk og oversat til dansk på en storskærm.
** Efter bønnekaldet bad præsten og de kristne deltagere Fadervor.
*** I en dansk folkekirke er kirkerummet ikke et helligt rum. I Sverige har man nogen steder afkristnet nedlagte kirkerum.
kilde: Jacob Weinkouff Hansen: Biskop og kirkeminister ueninge om muslimsk bøn i kirkebygning. Kristeligt Dagblad.22. marts 2025.