Der bor omkring 46.000 rumænere i Danmark
Ifølge Teodor Maconu, ortodoks præst, er der i Danmark 14 rumænsk-ortodokse menigheder og to mindre nonneklostre i Ikast og Tårs
En rumænsk-ortodoks menighed købte sidste år Tæbring Forsamlingshus på Mors og har siden istandsat det. I sidste weekend blev forsamlingshuset indviet som kirke ved en større ceremoni, hvor biskop over Norden Macarie mødte op sammen med nonner fra klostre i Ikast og Tårs. Rumænerne bringer børn, arbejdskraft og virkelyst til det affolkede lokalsamfund.
For tre år siden fik Teodor Mocanu et kald om at blive præst i Danmark. Han arbejdede som ingeniør i København, men besluttede sig for at tage til hjemlandet Rumænien for at blive præsteviet. Siden flyttede han med familien til Skive, hvor han nu arbejder som buschauffør. Præsteembedet er frivilligt og uden løn.
Folk kommer ind i løbet af gudstjenesten, og børn leger i rummet.
Integration i kirkerummet “I en ortodoks kirke i Rumænien står mænd og kvinder op i hver sin side af kirkesalen, og kvinder bærer tørklæder. Kun ude i siden af salen er der stole, som man kan sætte sig på, hvis man er lidt gammel og træt,” fortæller Florina Elena Temes og trækker på skuldrene ad spørgsmålet om, hvorvidt den løse etikette skyldes en tilpasning til dansk kultur.
Teodor Mocanu: “De fleste rumænere her arbejder jo med landbrug og byggeri og er dygtige håndværkere. Renoveringen af forsamlingshuset var 100 procent frivilligt, og de kom altid og hjalp til, når de fik fri fra deres arbejde.”
Kilde: Asger West Højlund: Fra forsamlingshus til kirke: Rumænsk-ortodokse skaber nyt liv i lille by. Kristeligt Dagblad 11.03.25