Klaner er storfamilier der ofte er kriminelle og typisk med arabisk, tyrkisk eller østeuropæisk baggrund
Vicepolitiinspektør Jesper Weimar Petersen ( Fyn): »Det, vi ser, er, at familierne skaber alliancer og dermed laver kriminelle forretninger sammen. Det kan være i form af narkokriminalitet, våben, økonomisk kriminalitet. Ja, faktisk alle typer af kriminalitet.« Men disse relationer mellem familierne begrænser sig ikke til Fyn, forklarer Jesper Weimar Pedersen.
Der er også bånd mellem de kriminelle familier i Odense og familier andre steder i Danmark og i udlandet.
af Kirsten Damgaard
De bor ofte i indvandrertætte bebyggelser, hvor de styrer efter egne “love” og regler. Klanerne/storfamilierne residerer eksempelvis i de store indvandrertætte boligområder i Gellerup i Aarhus, Vollsmose i Odense og på Lolland-Falster.
Unge lejemordere blev sendt til Danmark for at slå ihjel mindst 38 gange i 2024 (Kristeligt Dagblad 27.02.25, se TV2 program Kernen om Lukas Ågren)
Lolland-Falster
Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds har mange kriminelle klaner. Ud af de 15 klaner, man har kortlagt i politikredsen, er de 5 fra Mellemøsten, mens de 10 er østeuropæere, primært romaer (sigøjnere red.).
Lolland- Falsters Folketidende.dk oplyser, at de østeuropæiske klaner især er involveret i berigelseskriminalitet, mens de mellemøstlige klaner i højere grad forbindes med vold, narkotikakriminalitet og tilknytning til bandegrupper
Fælles for de nedenfor nævnte borgmestres ønsker er, at de vil have stoppet fødekæden, således at børn ikke rekrutteres til banderne. Også mindreårige fra Sverige har udført kriminelle opgaver med våben og sprængstof i Danmark adskillige gange.
Odense
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, var den første, der kom på banen. Han erklærer, at 8-10 klaner er Odenses største kriminalitetsproblem.
Kommunen har brugt en halv milliard kroner på klanerne til foranstaltninger bl.a. til forebyggelse i håb om at kunne forhindre, at børnene i klanerne risikerer at følge i familiemedlemmers fodspor. Borgmesteren foreslår langt højere straffe, og desuden at de kriminelle ikke længere kan bo i Danmark.
Familierne er også sammen om at begå kriminalitet, forklarer Jesper Weimar Pedersen, vicepolitiinspektør hos Fyns Politi. »Vi kan ikke sige, at der er tale om arrangerede ægteskaber, men vi kan se, at der bliver indgået ægteskaber familierne imellem og dermed også kriminelle forbindelser,« siger han. De kriminelle bander og grupperinger på Fyn er i høj grad »organisatorisk familiebåret«, som det fremgår af en rapport om Odense Kommunes bandeindsats fra 2021.
De palæstinensiske Daabas-familien og Salem-familien i Odense har flere kriminelle og “arbejder” og er gift ind i hinanden. Forbindelsen mellem Daabas- og Salemfamilien kan læses ud af retsdokumenterne.I 2011 blev bandelederen Mahmoud Khalil Salem, også kendt som »Fiz Fiz«, udvist af Danmark. Fiz Fiz fik sammen med sin kone otte børn, hvoraf flere er blevet en del af bandemiljøet i Odense. Desuden har et medlem af Daabas-familien giftet sig ind i en af de fremtrædende somaliske familier.
Adam Diderichsen, tidligere analytiker i Rigspolitiet og i dag politi- og efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet, har i Berlingske efterlyst en grundigere diskussion af de kriminelle klaner, herunder hvordan myndighederne kan bekæmpe dem mere effektivt.
Ålborg
Ålborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S) i Ålborg : ”Det er de udvisningsdømte, som lige nu eskalerer konflikten, fordi de ikke har noget på spil længere”, siger han og fortsætter ”Her kunne vi godt bruge nogle værktøjer i forhold til bevægelsesfriheden for dem. Det vil vi meget gerne drøfte med justitsministeren”.
Aarhus
Ismail-familien har domineret det kriminelle miljø i byen. Der er dog også Ghoneim og en tredje storfamilie – de er alle gift ind i hinanden.
Borgmester Anders Winnerskjold vil have større sanktionsmuligheder mod de kriminelle familier, for klanerne kræver en masse ressourcer, ikke mindst økonomisk.
Han oplyser, at kommunen har anvendt 64 millioner kroner på bare en enkelt kriminel familie ”bestående af mor, far og børn, og som tæller under 10 personer, har været særdeles bekostelig for Aarhus Kommunes finanser.” De mange penge er brugt fra 2009 til 2023 på 90 anbringelser og 40 forebyggende foranstaltninger. I de 64 millioner kroner er ikke medregnet beskæftigelsesindsatser, overførselsindkomst, indsatser på børneområdet og politiets ressourcer. Man kunne tilføje ressourcer til advokater, rettergange og fængselsophold.
København
På baggrund af provins-borgmestrenes opråb er de københavnske politiere vågnet og vil nu kende omfanget af kriminelle klaner i hovedstaden, understreger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i et interview med Berlingske. Måske ringer en klokke, hvis man nævner familien Levakovic?
Konventioner om menneskeret
Selv om de klanplagede borgmestre ønsker hårdere straffe og flere udvisninger, kan især udvisningerne blive et problem, fordi FN’s og Europarådets konventionerne står i vejen.
Der står dog intet i konventionerne om, at modtagerlande er tvunget til at beholde andre landes forbrydere. Men den aktivistiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) udvider til stadighed fortolkningen af artiklerne.
Lykkes det for Højesteret at få medhold i EMD, så forbryderen skal hjem, kommer problemet med at realisere udvisningen.
Ét er, at Danmark har tilsluttet sig, at forbrydere ikke udvises til et land, hvor de kan lide overlast eller umenneskelig behandling. Men en forbryder kan herudover selv bestemme, om vedkommende vil udrejse eller fortsætte sine forbrydelser i modtagerlandet i en åben institution.
Antropolog Britta Mogensen: “Det har ikke været mig muligt at finde en artikel i konventionerne, der hindrer, at udvisningsdømte forbrydere anbringes i et lukket udrejsecenter, når de har afsonet den første del af deres straf, nemlig afsoningen. Konfliktens kerne er jo, at de netop ikke har afsonet hele deres straf, idet den består af to dele – fængselsstraf og udvisning. Om det er EMD, der har fortolket artiklen om umenneskelig behandling således, at de udviste skal anbringes i et åbent udrejsecenter, må henstå i det uvisse.”
Til dette udtaler Inger Støjberg, tidligere integrationsminister : ”Jeg ved ikke, hvor den fortolkning (af menneskerettighedskonventionen, red.) kommer fra i øjeblikket.”
Der blev oprettet en konventionsambassadør i slutningen af februar 2025 i år. Den valgte Nicolaj Hejberg Petersen blev ansat på deltid. Han fungerer endvidere som migrationsambassadør. Konventionerne skal udfordres, så det vil være muligt at slippe af med kriminelle udlændinge.
kilde: journalisterne Christian Birk og Jens Bech Nielsen: Kriminelle klaner gifter sig ind i hinanden og øger magten 14. febr. 2025 Berlingske
kilde: antropolog Britta Mogensen: En enkelt storfamilie kostede Aarhus 64 millioner – nu går flere borgmestre i krig mod klanerne. Februar 25, 2025 Den korte Avis.
I Britta Mogensens artikel er der videre links
Denne tekst er opdateret med informationer fra Berlingske 01.03.25