Tilbage i marts 2022 vedtog et bredt flertal i Folketinget en særlov – også kaldet ukrainerloven – som sikrede ukrainere opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler.
Siden er cirka 49.000 kommet, og omkring 11.000 er rejst igen ifølge tal fra SIRI. Særloven, som de har ophold på, er foreløbig blevet forlænget til 16. marts 2026.
Arbejdsmæssigt er 58 % af de 16-66 årige i job. De kom under en højkonjunktur.
Ifølge Niels Svankjær Christiansen, chef for integrationsindsatsen i Røde kors har det også meget med særloven at gøre: »De er kommet i en kæmpe bølge af venlighed og velvillighed fra både politikere og erhvervslivet, og de fik lov til at springe asylcentrene over og rejse direkte ud i kommunerne. Man greb dem på et tidspunkt, hvor deres motivation for at komme i gang var allerstørst,« siger han.
Det samme siger Mette Blauenfeldt, chef for Viden & Udvikling i Dansk Flygtningehjælp.
»Fra landspolitik til lokalpolitik har alle sejl været sat til, at denne gruppe skulle lykkes. Der har været andre signaler og en helt anderledes fast track-ordning end for andre flygtningegrupper,« siger hun og understreger, at de ukrainske kvinder også kommer fra en kultur, hvor de er vant til at arbejde.
»Det [særloven] har givet ukrainerne hurtig adgang til samfundet, men samtidig fastholdt dem i en midlertidighed, hvor opholdstilladelsen er kortsigtet og forlænges med ét år ad gangen. Andre flygtningegrupper kan søge om permanent opholdstilladelse efter otte år i landet, men det kan ukrainerne ikke,« siger Niels Svankjær Christiansen.
Ovenstående er et lille uddrag af Emil Jørgensen: Slava Daniya. Weekendavisen 10.01.25, hvor der også interviewes herboende ukrainere under særloven.