Det rige fællesskab
I BÅDE DANMARK og Grønland breder nervøsiteten sig, hver gang fremtidens relationer diskuteres. Det sker også i disse dage, hvor forholdet er presset til det yderste. Mange vil gerne have klare, ensidige svar, men historien om os er ikke en ligning, hvor man kan sætte fakta om fortiden ind på den ene side og få et klart og tydeligt billede af fremtiden ud på den anden.
I den grønlandske dagligdag kommer asymmetrien til udtryk ved, at alle grønlændere er nødt til at vide alt om Danmark, mens mange danskere trives udmærket uden at vide det mindste om Grønland.
FOR TIDEN BESTÅR dialogen i, at grønlændere opremser alt det, de ikke vil have, og danskere peger på det, der ikke kan lade sig gøre. Men vi kan ikke bruge 300 års fejl og mangler og antagelser om fremtidens umuligheder som inspiration og kilde til visioner om fremtiden.
Vi kunne diskutere, hvad vi faktisk gerne vil. Vi står i samme situation som en arkitekt, der forsøger at bygge et hus ud fra en tegning af alle de ting, som den kommende beboer ikke vil have.
GRØNLAND OG DANMARK er etnisk, kulturelt og naturmæssigt selvfølgelig vidt forskellige lande. Alligevel er der mange ligheder ud over den fælles historie, såsom den nordiske velfærdsstatsmodel og størstedelen af det grønlandske lovapparat, som bunder i århundreders fælles fortid.
I Danmark bor der 17.000 personer, som er født i Grønland (husk, vi registrerer og skelner heldigvis ikke mellem borgeres etniske oprindelse), og i Grønland bor der cirka 4.000 personer, der er født uden for Grønland af forældre, der er født uden for Grønland. 16 procent af Danmarks befolkning er født uden for Danmark, mens 12 procent af Grønlands befolkning er født uden for Grønland.
Virkeligheden er, at mange grønlændere og danskere deler deres tilværelse mellem de to lande, netop fordi de giver helt forskellige muligheder i forskellige perioder af danskeres og grønlænderes liv.
DET VIL VÆRE helt forkert og historieløst at sige ja eller nej til rigsfællesskabet, før vi har spurgt os selv: Hvordan kan Danmark og Grønland sammen udvikle begge landes roller i fællesskabet? Hvordan kan det fremme Grønlands selvstændighed og Danmarks positive bidrag til at bevare et fredeligt Arktis med en beskyttet natur? Det vil kræve, at vi ikke tvinger samtalen ind i et modsætningsforhold eller beder nogen vælge, om de er mest danskere eller grønlændere. Man kan godt være begge dele!
Jeg vil opfordre alle grønlændere og danskere til at tage denne opbyggelige opgave på sig:
Tænk, hvilken rigdom der ligger i, at danskere og grønlændere kan opfylde deres livsdrømme i et langt mere diverst, vidunderligt og lettilgængeligt univers, end landene hver for sig nogensinde ville kunne det.
Husk, at der er rigtig mange mennesker i Danmark, som nærer en dyb kærlighed til Grønland. Det gælder den fjerdedel af grønlandskfødte personer, der bor i Danmark, men det gælder også mange danskere, som har boet eller rejst i Grønland eller blot er fascinerede af landet på afstand.
Glem ikke, at mange grønlændere har familie og venner, tager uddannelse og holder ferie i Danmark.
Beskyt grønlændernes lige og uhindrede adgang til deres eget land, hav og de ressourcer, det tilbyder, baseret på kollektivt grønlandsk ejerskab til alt land. Det er en unik kvalitet, som både Danmark og Grønland har beskyttet frem til i dag. Ikke alle tænkelige partnere vil forstå eller finde denne enorme kvalitet bevaringsværdig.
Værn om det grønlandske sprog, som har været landets hovedsprog gennem tre århundreder.
Tilgiv hinandens bevidste eller ubevidste fejl i fortiden, og del jeres drømme og håb for fremtiden.
Minik Rosing, der er opvokset både i Grønland og Danmark, er professor i geologi ved Globe Institute, Københavns Universitet. Han har gennem sin forskning blandt meget andet fundet de tidligste spor af liv på Jorden.
Ovenstående er uddrag fra Minik Rosing Det Rige Fællesskab Weekendavisen 10.01.25
Respublica anbefaler at læse hele artiklen