13.000 kontanthjælpsmodtagere skal omfattes af en arbejdspligt på 37 timer om ugen. Ifølge regeringens embedsmænd vil de nye nyttejob stort set ikke få flere i beskæftigelse.
Beskæftigelsesministeriet skønner, at omtrent 90 procent af personerne i målgruppen for arbejdspligten har ikkevestlig herkomst, og at 55 procent er kvinder.
Ressourcerne, der skal bruges til at planlægge, oprette og administrere nyttejobbene, vil ifølge Beskæftigelsesministeriet indebære offentlige ekstraudgifter på 185 millioner kroner om året [inkl. kontrol. red.]
Hvert job, der opstår som følge af arbejdspligten vil koste 617.000 kroner.
Beskæftigelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen: “Der er mennesker i denne her gruppe, som er kommet hertil fra udlandet og aldrig har været i fast arbejde i Danmark, på trods af at de har været her i ti, 15 eller 20 år.”
Samtidig finder hun det rimeligt at stille krav. »Vi har trods alt indbygget i kontanthjælpssystemet, at man skal stå til rådighed for sin ydelse,« siger beskæftigelsesministeren. »Der er også noget retfærdighed i, at vi gør en ekstra indsats for at få dem med; ikke mindst for at flere børn oplever, at deres mor og far faktisk står op og kommer afsted.«
I et høringssvar fremhæver Kommunernes interesseorganisation KL, at »arbejdspligten vil medføre betydeligt mere administration og bureaukrati«. Desuden er der, anfører KL, »ikke evidens for, at nytteindsatser har jobeffekt for borgere langt fra arbejdsmarkedet«.
Beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og borgere med ikkevestlige rødder er mindsket til det laveste niveau nogensinde.
Kilde: Henrik Dørge: Den etniske aktiveringsfabrik. Weekendavisen 08.11.24