“Folkeoplysning” i moskeen?

Kulturforening og moske har både delt formand, adresse og regnskab

De tætte økonomiske bånd til en tyrkisk statsmoské får nu konsekvenser for Fredericia Tyrkisk Kulturforening. Et flertal i Fredericias kultur- og fritidsudvalg vedtog torsdag, at foreningen fratages alle offentlige tilskud. Foreningen skal samtidig tilbagebetale 221.343 kroner, som den har fået i folkeoplysende midler siden 2022, og den mister desuden sin status som folkeoplysende forening. Kommunen har ikke sikkerhed for, hvad de offentlige midler går til, fortæller Peder Wittendorff Tind, formand for kultur- og idrætsudvalget for Venstre.

Beslutningen kommer, efter at Weekendavisen i august kunne fortælle, at foreningens formand, det socialdemokratiske byrådsmedlem Turan Savas, samtidig var formand for en såkaldt Diyanet-moské, der hører under den tyrkiske præsident Erdogan.

Kulturforeningen har både delt formand, adresse og ikke mindst regnskab med moskeen. Offentlige tilskud, som foreningen har fået af kommunen, har stået opført som indtægter i moskeens regnskaber til Kirkeministeriet.

Turan Savas har som formand for kulturforeningen sendt regnskabet til kommunen, og som formand for moskeen sendte han det samme regnskab til Kirkeministeriet.

Ovenstående er et lille uddrag af
Leny Malacinski :Et lidt for tæt parløb.31. oktober 2024 Weekendavisen.

Weekendenavisen har afsløret lignende dubiøse arrangementer mellem såkaldt  folkeoplysning og moskeer i andre kommuner, hvilket også nævnes i hovedartiklen.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Malacinski; Leny, Organisationer, seneste, Tyrkere, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.