I identitetspolitikkens hjemland, USA, har fænomenet også mistet momentum. Hvor Hillary Clinton i 2016 gjorde køn til en central del af sin præsidentkampagne, undgår Demokraternes nuværende kandidat, Kamala Harris, stort set at betone sin identitet som både sort og kvinde.
Kendskab giver ikke venskab
Det er enormt interessant, mener medlem af Europa-Parlamentet Henrik Dahl [sociolog.red.](LA), som har været en af de mest fremtrædende kritikere af identitetspolitik herhjemme, og som i 2020 skrev bogen “Den sociale konstruktion af uvirkeligheden”.*
Henrik Dahl nævner en artikel, der for nylig blev bragt i The New York Times Magazine som et andet eksempel. Artiklen handler om University of Michigan og er en sønderlemmende afsløring af universitetsledelsens fejlslagne forsøg på at fremme inklusion og mangfoldighed ved hjælp af enorme investeringer i såkaldte DEI-initiativer, der står for mangfoldighed, lighed og inklusion.
“Det er signifikant, når et medie under The New York Times-koncernen, der tidligere har været ekstremt venligt stillet over for identitetspolitiske bevægelser, nu kommer med sådan en afsløring af, hvor galt det kan gå.”
Ovenstående er et lille uddrag af journalist Jens From Lyng: Kønsneutrale kagemænd og en buste i vandet lignede årtiets største værdiopgør. Nu er identitetspolitik trådt i baggrunden. Kristeligt Dagblad 28.10.24.
* Peter Berger and Thomas Luckmann skrev i 1966 bogen The social Construction of Reality. Se Wikipedia om dens store betydning.
***
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog : Jeg kan anbefale Jared Taylor: White Identity (2011), hvor forfatteren ud fra et meget omfattende datamateriale – inkl. psykologiske eksperimenter – kommer rundt om emnerne : The Failure of Integration; The Myth of Diversity -Institutions; The Science of Human Nature; Black Racial Consciousness; Hispanic Consciousness; Asian Consciousness; White Racial Consciousness og konkluderer i kapitlet The Crisis We Face.