Undersøgelsen fandt, at børn af ikkevestlige forældre i gennemsnit har lavere sociale færdigheder såsom empati, samarbejdsevne og evnen til at udtrykke følelser.
Henrik Kokborg, specialist i interkulturel integration og kulturelle udfordringer, integrationsrådgiver og underviser foreslår forskningscenter om integrationsproblemer.
Her er nogle af de barrierer han ser hos familierne eller i den medbragte kultur.
Uddrag af kronik af Henrik Kokborg i Jyllandsposten 27.10.24
I kulturelle og religiøse parallelsamfund opdrages børn til at indgå i et familiekollektivistisk og hierarkisk system, hvor familiens ære og position er altoverskyggende. Børn lærer tidligt, at det er familiens behov og ære, der er vigtigst, og de forventes at tilpasse sig disse strukturer.
Denne opdragelse står i skarp kontrast til de individualistiske værdier, der præger det danske samfund. I parallelsamfund forventes det, at børn adlyder og respekterer familiens ældste uden spørgsmål, hvilket kan hæmme deres evne til at udvikle den selvstændighed, der kræves i Danmark.
Autoritet og hierarki
Eksempelvis i mange familier fra Menapt-landene (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet) er respekt for hierarki grundlæggende, og børnene opdrages med en klar opdeling af autoriteter. Denne form for opdragelse skaber udfordringer i skolen, hvor selvstændighed og kritisk tænkning vægtes højt.
En undersøgelse af Fremtidens Dagtilbud, der inkluderede 13.000 børnehavebørn, viste, at der er væsentlige forskelle i sociale færdigheder mellem børn af ikkevestlige forældre og etnisk danske børn. Undersøgelsen fandt, at børn af ikkevestlige forældre i gennemsnit har lavere sociale færdigheder såsom empati, samarbejdsevne og evnen til at udtrykke følelser.
I de mest belastede parallelsamfund ser vi desværre også, hvordan kriminalitet bliver en integreret del af opdragelsen.
Ifølge Danmarks Statistik klarer efterkommerbørn fra Menapt-landene sig dårligere i skolen, især i fag som dansk og matematik.
Et andet område, hvor opdragelsen i parallelsamfund adskiller sig, er manglen på selvregulering. I Danmark lærer børn tidligt at tage ansvar for deres egne handlinger, mens børn i parallelsamfund ofte adfærdsreguleres af familien og parallelsamfund.
De lærer derfor ikke at regulere deres egne impulser, hvilket gør det svært for dem at navigere uden for autoritær kontrol.
Børnene bliver ikke kun kontrolleret af deres familie, men de bliver også selv aktive udøvere af social kontrol. De bringer denne kontrol med sig ind i skoler og institutioner, hvor de overvåger deres jævnaldrendes adfærd og sikrer, at ingen tilpasser sig for meget til danske normer.
Et uafhængigt nationalt forskningscenter bør oprettes for at indsamle data om integrationsproblemer og tilbyde forskningsbaserede løsninger
***
Respublica anbefaler at læse hele Henrik Kokborgs kronik
Find mere her på hjemmesiden ved at søge på individualitet.
Psykiater Kurt Charleman har ligeledes flere gange beskrevet problemet med manglende individualitet, refleksion og selvregulering hos børn og unge fra minoritetsmiljøer. Læs ham her på hjemmesiden.