Berlingske skrev 11.10.24, hvordan medlemmer fra fire familier i Aarhus er blevet sigtet eller mistænkt for en forbrydelse næsten 5.000 gange.
Det er familier med egne spilleregler, og lokale politifolk har ifølge dokumenter påpeget, at sager bliver »løst på arabisk« – hvilket henviser til, at det sker uden om myndighederne.
I Østjylland Aarhusområdet findes der et alternativt islamisk retssystem.
Autoriteter i i det muslimske indvandrermiljø og dertil hørende imamer mægler mellem familier, når der sker kriminalitet, så dansk politi og retsvæsen kan holdes udenfor og ære kan bevares.
Nogen husker måske den københavnske imam Abu Labans forslag om blodpenge mellem to familier i 2005, hvor en dørmand var blevet stukket ned, og miljøet forventede en eskalation af hævn. Begreber som selvransagelse, forsoning, kompromis, tilgivelse, ny begyndelse, bagatel og egen skyld indgår ofte ikke i kriminelle muslimers mindset. Man forsætter gerne med hævn til hele landsbyen er blind, lyder et ordsprog.
Østjyllands Politi begyndte i 2018 at undersøge mæglingsråd nærmere og har siden forsøgt at samle viden om sager, hvor det kan være foregået
Imamer har ifølge politiets efterretninger i nogle tilfælde også fået betaling for at deltage i ulovlige mæglinger om straffesager, der skulle have været håndteret af politi og domstole
Fænomenet med ulovlige mæglinger viste sig for eksempel, da fremtrædende personer i Aarhus forsøgte at lægge låg på et drabsforsøg. Da en kendt imam opsøgte ofret for sin søns forbrydelse. Eller da et knivstikkeri tilsyneladende blev afgjort i en moské.
“Hvis vi får viden om, at der er sket noget ulovligt i forbindelse med en mægling – for eksempel at nogen er blevet truet – starter vi en efterforskning op. Men udfordringen er, at vi støder ind i en mur af tavshed,” siger politiinspektør René Raffo.
Har I siden 2018 sigtet én person for at være involveret i illegitime mæglinger?
»Mig bekendt nej,« siger René Raffo.
Hvorfor ikke?
»De oplysninger, vi har, kan vi ikke bare bruge til at anholde og sigte nogen. Vi kan have en masse efterretninger, kilder og oplysninger, der tyder på, at enkelte personer eller familier står bag den slags ting, men vi skal kunne bevise det, og at det er ulovligt. Det kan være vanskeligt, fordi folk ofte ikke har lyst til at fortælle åbent om de her ting.«
ovenstående er et lille udrag af
Jens Beck Nielsen og Christian Birk :Imamer mægler i voldssager og saboterer politiets arbejde. Berlingske.dk 12.10.24
https://www.berlingske.dk/indland/imamer-maegler-i-voldssager-og-saboterer-politiets-arbejde