Grænsekontrol øger asylsøgere

Frontex burde i højere grad analysere, hvad der er sket med grænsekontrollen

Vi bør agere ud fra en grundlæggende viden om fakta, ikke ud fra mytologi

Gerald Knaus , grundlægger af tænketanken The European Stability Initiative : “Men når det kommer til de politiske konsekvenser og regeringens løfte om at stoppe eller reducere antallet af asylsøgere og illegale migranter ved de tyske grænser, ser jeg Tyskland gå i en fælde, og det er ekstremt farligt. Det er tydeligt, at dette tiltag vil mislykkes.«

Hvorfor er det tydeligt, at det vil mislykkes?

»Når man ser på f.eks. Frankrig og Østrig, har begge lande oplevet en stor stigning i antallet af asylsøgere, efter de indførte grænsekontrol i 2015. Begge lande har langt flere asylsøgere nu, end før de havde skærpet grænsekontrol. Årsagen er indlysende. Når man kontrollerer folk ved grænsen, og de vil søge om asyl, så skal man ifølge EU-lovgivningen se på deres ansøgning. Man kan ikke bare skubbe dem væk. Så øget grænsekontrol reducerer ikke antallet af asylsøgere.«

Men hvis man kender til erfaringen fra andre lande, hvorfor går Tyskland så ned ad den vej?

»I årevis har vi set symbolske og ineffektive tiltag i mange europæiske lande, og der er en mangel på analyse af, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket. Samtidig ser vi et stærkt pres fra befolkninger. “
Hvad er symbolikken i, at det nu er Tyskland – et af EU’s mest magtfulde lande – som øger grænsekontrollen?

»Den nye grænsekontrol er grundlæggende symbolsk. Det er en fantasi at tro, at tyskerne kan holde øje med hele grænsen. Hvis alle lande virkelig indførte grænsekontrol – ikke kun symbolsk, men virkelig for at få noget ud af det (mindre migration, øget sikkerhed, red.) – ville Schengen-samarbejdet dø (fri bevægelighed for personer mellem EU-lande, red.).«

“Det eneste, der virkelig har reduceret den irregulære migration i de seneste 10 år, var EU-Tyrkiet-aftalen. Vi bliver nødt til at lave aftaler med tredjelande for at bremse den illegale migration.«

“Vi har Frontex (EU’s grænseagentur, red.), som er EU’s dyreste agentur. De burde i højere grad analysere, hvad der er sket med grænsekontrollen. Hvad har man opnået i Frankrig, Østrig, på Balkan? Vi bør agere ud fra en grundlæggende viden om fakta, ikke ud fra mytologi.«

Uddrag af Marie Louise Albers:  Øget grænsekontrol reducerer ikke antallet af asylsøgere. Jyllandspsoten 23.09.24

Dette indlæg blev udgivet i EU, Flygtninge, Migranter, Politik / Lovgivning, seneste. Bogmærk permalinket.