Overflødig indvandring

På denne plads vil jeg imidlertid  for tredje gang skrive om folk, der ikke er flygtninge, men som alligevel flytter til Danmark.

Første gang handlede det om indvandrere fra andre EU-lande, der kunne få bedre forsørgelse og andre velfærdsgoder i Danmark. (22.10.13)

Anden gang skrev jeg om enker, gammeljomfruer og andre kvinder der lever på familiens nåde i muslimske lande, hvor det ikke er velset, at de arbejder. Nogle af dem bliver skibet af til et ægteskab med forsørgelse af danskerne (6.11.13)

Men der er flere andre veje til ophold og forsørgelse i Danmark. Gamle travere som proforma-ægteskaber og “omgangsjob”  eksisterer  stadig som trædesten til  at komme ind i landet eller komme på arbejdsløshedsunderstøttelse.

Børn kan også bruges til at hage sig fast på forsørgelse i Danmark.

De følgende eksempler er fra de sidste par år, og hentet fra mit arbejde på et beskæftigelses -og sprogcenter i Hovedstadsområdet.

Pakistanere på omgangsjob

På Beskæftigelsescentret mødte jeg etniske pakistanere som fik job i den samme pakistanskejede spillehal, nogle af dem endda flere gange, og en af dem frisk fra fad fra udlandet. De var alle tæt på at være analfabeter.

Det var jobs som rengøring og veksling de varetog. Og når de blev arbejdsløse, havde de været ansat længe nok til at få dagpenge. Den ene boede i øvrigt “på sovesal” hos en anden tilvandrer på Nørrebro.

Kurdere fra Sverige

Iranske kvinder

En iransk kvinde i starten af fyrrene havde giftet sig pro-forma med en herboende psykisk syg, stofmisbrugende førtidspensioneret landsmand. Hun har en umyndig søn i Iran, og led under savnet af ham og tabet af status – lille lejlighed og ingen bil eksempelvis.

Ægtemanden søgte af og til at opnå sin ægteskabelige ret, men så truede hun ham med politiet. Hjemme var hun kunstner med sproget som medie. Så det var ærgerligt, at det ikke rigtig blev til noget med at lære dansk på grund af manglende motivation og meget fravær. Hun får i dag kontanthjælp.

En anden fraskilt iransk kvinde var blevet hentet til Danmark som handicaphjælper til sin egen bror. Hun var således selvforsørgende og havde børn med til Danmark.

Imidlertid  befandt hun sig i et dilemma mellem følelser og jura, for hun fik næsten ikke lov at holde ferie af sin arbejdsgiver(broderen). Kræver hun sin ret, kan han fyre hende og så ryger opholdstilladelsen og drømmen om den frihed, der endnu kun har vist sig sparsomt.

Jobbet vil hun udholde til det permamente ophold er sikret, mente hun. Hun havde, som så mange iranske herboende kvinder, en kort uddannelse indenfor skønhedsbranchen og arbejder flittigt på sine danskkundskaber, men omgås kun iranere.

Østeuropæiske kvinder

Der kommer mange forskellig typer østeuropæiske kvinder til Danmark. For eksempel ugifte mødre med børn, der finder en dansk partner. Eller ”bedstemødre” til par der arbejder her, hvor bedstemor passer de mindre børn og deltager i gratis danskundervisning.

De østeuropæiske kvinder, jeg har mødt, og som er i job, er særdeles arbejdsomme. Mange af disse 35-45 årige stuepiger og rengøringsassistenter er kommet hertil sammen med en mere eller mindre faglært ægtefælle, der også er i job. Overarbejde er velkomment og almindeligt.

Nedslidning eller livstil?

Disse ægtepar har en livsstil, der ligner den vor gamle vor arbejderklasse er  hastigt på vej væk fra: De ryger  meget, de spiser fedt og sødt, og de motionerer for lidt. Sammenholdt med knokleriet på arbejdsmarkedet kunne jeg frygte, at gruppens sundhedsprofil generelt kom til at ligne den, de tidligere såkaldte fremmedarbejdere har.

Fremmedarbejderne fylder nemlig uforholdsmæssigt meget i statistikken over førtidspensionister, og det er altså ikke kun på grund af nedslidning. Mange østeuropæere har  “forsikret” sig ved at tage deres (få) børn med til Danmark og sætte dem i dansk skole – ofte privatskole.

Bliver de østeuropæiske forældre arbejdsløse kan de nemlig stadig forblive her på offentlig forsørgelse og få boligsikring, børnetilskud etc. til barnet har “færdiggjort sine studier” som det hedder i EU-retten.

Ebberød Bank

For Danmark er det ren Ebberød Bank. Vi har nogle jobs som sagtens kunne bestrides af de arbejdsløse indvandrere, der allerede bor i Danmark. Men i stedet for at sørge for at de kom i arbejde fortsætter vi med at betale deres forsørgelse samtidig med at der kommer nye indvandrere til landet, der også koster penge.

Mange af de gamle indvandrere taler faktisk dansk, men skriver og læser ikke godt. Vi hører konstant at mange unge indvandrerdrenge, som er født her, ikke tager en uddannelse. Hvad forhindrer dem i at arbejde som stuepiger? Hvorfor skal der i det hele taget hentes yderligere indvandrere ind til ufaglærte servicejobs?

Vi tør ikke stille krav, så hellere betale og få en indvandring vi har svært ved at håndtere.

 oprindelig bragt i Den Korte Avis