Siden man i 2002 indførte 24-års-reglen, er et bestemt segment af minoritetskvinder begyndt at gifte sig senere, viser ny rapport. Politikerne har opnået den kulturændring, de ønskede.
I 2019 var 19 procent af kvinder på 25 år med minoritetsbaggrund gift
24-års-reglen
24-års-reglen betyder, at parterne i et ægteskab mellem en dansk statsborger og en udlænding begge skal være fyldt 24 år, for at udlændingen kan få dansk opholdstilladelse. Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal desuden være større end deres samlede tilknytning til et andet land.
Loven blev vedtaget af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. De Radikale, Enhedslisten, Kristendemokraterne og SF stemte imod.
Reglen blev indført for at forhindre, at unge indvandrerkvinder i fra 3. verdens patriarkalske lande blev arrangeret- eller tvangsgift med unge mænd fra oprindelseslandet med henblik på familiesammenføring.
Ny forskning fra Rockwool Fonden ( april 2023),viser at reglen har haft den ønskede virkning, og samtidig medført at de omtalte unge kvinder gifter sig senere, og føder deres første barn senere end tidligere.
Blandt de sidste årgange før indførelsen af 24-års-reglen var 60 procent af kvinder på 25 år med oprindelse uden for et EU-land gift.
Blandt de første årgange efter indførelsen var blot 30 procent af de 25-årige kvinder gift.
I 2019 var 19 procent af kvinder på 25 år med minoritetsbaggrund gift.
Færre 30-årige er gift end tidligere.
Danske love og økonomisk pres har flere gange vist sig at trumfe kulturelle værdier, så integration bliver mulig i ønskelig retning.
Kilde: Journalist Rasmus Fahrendorff. Kristeligt Dagblad. 11.04.23.