Nye indvandrere til Storbritannien

Indvandringen fra EU til Storbritannien er faldet efter Brexit

Nigerianere, Filippinere og Indere kommer til sundheds- og plejesektoren 

Sæsonarbejdere i landbruget kommer nu fra Tadsjikistan, Usbekistan og Nepal

 

Et af hovedargumenterne for Brexit var, at  stoppe den såkaldte arbejdskraftens frie bevægelighed  – som snarere er individets frie bevægelighed  ifølge EU ret –  og dermed strømmen ind af billig arbejdskraft fra EU-lande.

Vi har set det største opbrud i immigration, siden vi kom med i EU. De seneste tal viser, at immigration til Storbritannien er på det højeste niveau nogen sinde,” konstaterer økonomiprofessor Jonathan Portes* fra Kings College London.

 

Væksten i indvandring gælder for såvel arbejdere og studerende som asylansøgere.

Direktøren fra Migration Observatory Madeleine Scumption peger på  markante skift i oprindelseslandene for migranter, der får arbejdsvisum i Storbritannien.

”I det nationale sundhedsvæsen NHS ser vi en stor vækst i folk fra Nigeria, Filippinerne og Indien,” fortæller hun. Det gælder også i plejesektoren, hvor manglen på plejepersonale har ført til undtagelser fra minimumslønnen.

Centralasiatiske sæsonarbejdere fra Tadsjikistan, Usbekistan og Nepal har erstattet ukrainske sæsonarbejdere især i landbruget.

 

*medforfatter på ny rapport ”Immigration efter Brexit”, som er udgivet af tænketanken UK in a Changing Europe i samarbejde med Migration Observatory ved Oxford University.”

 

kilde: Bjarne Nørum: Indvandringen slår rekord: Brexit har begrænset EU, men åbnet Storbritannien for resten af verden. 09.03.23 Kristeligt Dagblad

Dette indlæg blev udgivet i Afrikanere, Arbejde, seneste, Storbritannien. Bogmærk permalinket.