Klan eller demokrati

Kulturkritikere  bekymrer sig om, hvordan markedskræfter influerer vores liv og gør mennesker kyniske og egoistiske

Der findes i dag en række studier, som sammenligner moral på tværs af lande og kulturer, og konklusionen er stort set altid den samme: Jo mere vestligt og markedsorienteret et samfund er – blandt andet målt på, hvor stor en del af folks daglige madindtag de har købt sig til – jo mere fair opfører de sig over for fremmede. Et fænomen, som forskerne kalder »universel prosocial adfærd« eller »moralsk universalisme«.

Konklusionen i et nyt studie, publiceret i The Review of Economic Studies viser forskerne, at jo højere graden af »moralsk universalisme« er i et samfund, jo større er støtten til økonomisk omfordeling, gratis sundhedssystem, miljøbeskyttelse, ulandsbistand og beskyttelse af minoriteter.

»Det kan være fristende at længes tilbage til en mere simpel tid, hvor vi var mere afhængige af vores familie og klan. Men den slags er også forbundet med nepotisme og korruption og ledere, der arver magten. Vil vi have demokratiet til at fungere, er vi nødt til at undgå familiens magt,« siger Joseph Henrich.

Hvis vi er ligeglade med hinanden, så forsvinder tilliden i samfundet, og uden tillid holder vi op med at interagere med hinanden, siger Henrich, som gerne vil gentænke Adam Smiths idé om den »usynlige hånd«:

»Vores moderne økonomiske system kan ikke køre på selvinteresse. Det kører netop på tillid og samarbejde. Uden de to ting, så begynder vores institutioner at bryde sammen.«

Respublica anbefaler at læse hele artiklen

kilde : Cecile Cronwald: Menneskets gode handel. Weekendavisen 04.11.22.

Dette indlæg blev udgivet i Civilsamfundet, Filosofi/ Etik, seneste, Velfærd / Offentlig økonomi. Bogmærk permalinket.