Selvsegregering

Birgithe Kosovic interviewes af Christian Foldager   :  Man vil gerne være sammen med folk, som minder om en selv, fordi det gør hverdagen nemmere. Alternativt skal man gå på kompromis. Og det er der ingen, der i virkeligheden vil, siger hun.

»Selvsegregering kan ramme alle dele af vores samfund, hvor der er frit valg. Det gælder lige fra valg af skole til læge, kørelærer, flyttemand og alt muligt andet. Men hvis ikke vi vil have hinanden til naboer, til skolekammerater, til kolleger, til chef, til lærer, til sagsbehandler på kommunen, til hjemmehjælp, til sygeplejerske, til politiker, til politimand og så videre, hvad vil vi så egentlig med hinanden?«

Den gruppedynamik vil forandre alt, siger Kosovic. Opdelingen er ifølge hende udtryk for en fundamental forskel mellem danskerne og indvandrernes livsformer. Hvor danskere har en individualistisk kultur, så har indvandrere og efterkommere fra muslimske lande en kollektivistisk kultur, siger hun. Det gør det svært at leve sammen.

Hvis man vil have indvandring til Danmark, så skal man sige til sine børn og børnebørn, at de skal gå i skole* med de andre. At de skal bo med dem. At de skal blive gift** med dem. Hvis man ikke vil det, så må man spørge sig selv, hvad man mener med integration. Ligesom vi må spørge dem, der kommer hertil, hvad de vil med Danmark.

Vi får ikke bare flere folk i staten, men flere stater i staten? »Ja, det er jo ikke fri fantasi, når jeg siger, at det kan forstyrre vores offentlige institutioners almindelige virke, hvis en masse ansatte har andre livsformer og loyalitet over for deres eget parallelsamfund. Flere kommuner må for eksempel have parallelle it-systemer for centrene for voldsramte, fordi oplysningerne om kvinderne ellers tilflyder parallelsamfundet. Men fordi det hele foregår frivilligt, har vi som demokrater ikke begreber til at kritisere det. Selvsegregeringen kan pløje ukritiseret igennem boligområder, offentlige institutioner, private virksomheder og politiske partier, fordi det er den enkeltes frie valg. Men den bliver ekstremt problematisk, når det angår politiet.«

Hvorfor?         »Fordi det handler om statens voldsmonopol.

Ovenstående er et  lille uddrag fra Berlingske 16.10.22

* Kirsten Damgaard: Der er 20-26 islamiske eller arabiske friskoler i Danmark omkring år 2022.   Og 1-2 muslimske gymnasier.

**Kirsten Damgaard :ifølge islamiske doktriner må en muslimsk kvinde ikke gifte sig med en ikke-muslim. Forklaringen baseres på at børn må følge faderens religion og den islamiske umma (nation) vil derfor ikke vokse.

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Civilsamfundet, Kultursammenstød, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.