Hvis man mener at vold er legitim, er straf ikke afskrækkende
Tidligere bandemedlem Abus Mustafa, født 1990, fra Brothas, som bl.a fik 5 år i fængsel for drabsforsøg.
Tænkte du selv, at du slap for let?
Det er mange år siden, men ja, det tror jeg faktisk, at jeg mindes, at jeg gjorde.
Havde udsigten til en lang straf forhindret, hvad du gjorde?
Nej. Jeg mistede besindelsen, og uanset straffen ville jeg have foretaget den voldshandling, for jeg mente, at jeg var berettiget til at slå ham. Som 15-årig havde jeg en forståelse af, at vold var et legitimt middel at bruge – i modsætning til i dag. Er man voldsparat og mener, at vold er et legitimt middel, så har straffen ikke den store effekt for, om man begår vold, men måske hvordan man gør det, og hvor påpasselig man er.
Hvad betyder det?
At man begår volden alligevel, men gør sig mere umage med ikke at blive opdaget. For eksempel fjernede det ikke skydevåben fra gaden, da man skærpede straffen for besiddelse i 2017. Folk gemte bare deres våben i hækken i stedet for at have dem på sig.
kilde: Maja Funch : Jeg er klart fan af, at man hæver straffen. 24.08.2022 Kristeligt Dagblad
Ovenstående var bare et lille udpluk, Respublica anbefaler at man læser hele artiklen