Islams perspektiv på os

Useriøs bog om islam og Vesten

 

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, medlem af Forum for Islamforskning i Danmark

Iman Hassani har begået en undervisningsbog Danmarks kulturmøder med Mellemøsten – fra vikingetiden til krigen mod terror, der er tiltænkt historieundervisning på ungdomsuddannelserne.

Professor i islam Thomas Hoffman giver bogen megen kritik i Weekendavisen 12.08.22. Der er upræcise citater af Flemming Rose, upassende relativisering af Muhammed-tegningernes konsekvenser, udeladelse af imam-delegationen til Mellemøsten og Ahmed Akkaris beretninger  osv. samt besynderlige påpegninger af islamofobi.

I kan rende mig

Her vil jeg dog vende blikket mod bogens forside, hvor  et foto med en arabisk kæmpeskrift på en gavl ved den tidligere terrorrede på Glasvej bedyrer “Vær ligeglad! “, som forfatteren forklarer på Facebook. Lige nedenunder har samme kalligraf skrevet »Hold ud« og »Outrage«.  En arabiskkyndig bekendt har  dog forklaret mig, at grafittien lige så godt kan betyde “I kan rende mig!”.
Denne dobbelte tale om tålmodighed og raseri falder godt i tråd med hvad jeg hørte  fra islamiske lærde inviteret til Danmark af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i 2006. Instituttet havde arrangeret en dansk-muslimsk dialog i anledning af den muslimske/arabiske fornærmelse over Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten. Hvad der kom ud af det, og hvordan dialogen – som blev omkalfatret til en belæring af danskerne – forløb, har journalist Helle Merethe Brix redegjort for på trykkefrihed.dk

Giv op eller få krig

Tareq al-Suweidan, islamisk retslærd og indehaver af en TV-station i Kuwait, understregede flere gange, at “Vi har været meget tålmodige!”. Han henviste til  et  islamisk dogme om, at Det Rigtige skal sejre, og det forkerte skal væk. Den megen tale om tålmodighed underforstår, at når nu muslimer verden over  – og på dialog-mødet – havde præsenteret deres opfattelse af krænkelse af hellighed begået v.hj.a. den danske ytringsfrihed, så havde vi bare at lægge os fladt ned og overtage deres udlægning og deres værdier! Blot at erkende og forstå det islamiske synspunkt uden at overtage det, vil i lærd islamisk perspektiv opbruge den tålmodighed som muslimer har udvist. Og så er hellig krig (jihad) tilladt.

Hvor længe varer en fatwa?

d.21 august  2022  opremsede Jyllandsposten de syv – islamiske kulturligvis – terrorsager, der snart skal køre ved danske domstole. Det er nok svært for mange  ikke-islamkyndige at begribe, at terroren ikke får en ende. Danskerne – og øvrige vesterlændinge – holder på deres frihedsværdier og køber ikke ind på det islamiske menneske- og verdenssyn (se andre artikler her på hjemmesiden om det). Derfor er der forholdsvis mange afværgede terroranslg mod Danmark, redegør PET.
Det er også vigtigt at vide, at en regering/stat i et muslimsk land ikke kan omgøre en hokm (en dom eller en ordre ) som er udstedt af en lærd. Skønt vi ser en sammenblanding af stat og religion i disse lande, er der alligevel forskellige sfærer med egne autoriteter. Iranske Khomeini udstedte en hokm og ikke en fatwa over Salman Rushdie. En fatwa er blot et vejledende svar, og der kan søges second opinion, hvad unge kvinder jævnligt gør, når de fx spørger om anstændighed.

Eftersom vi er blevet oplyst om islams standpunkt – er vi og Rushdie selv ude om det, og kan vente os.

 

Dette indlæg blev udgivet i Adfærd, norm og kriminalitet, Arabere, Filosofi/ Etik, Krig / Sikkerhed, Psykologi, seneste, Terror. Bogmærk permalinket.