Identitetspolitik

»Jeg er nok ret woke. Det betyder ikke, at jeg accepterer alle krav«

 »Identitetspolitik er kernen i al politik«

“Livet er en opgave, og det er fyldt med meninger, og så må man som ansvarlig borger forholde sig til det. Debatten om identitetspolitik har medvirket til at skabe en forfinelse med hensyn til forståelse af forhold, som vi tidligere ikke var opmærksom på.”

»Det, som er kritisabelt ved woke og identitetspolitik, kommer frem, når mennesker eller grupper, der ofte med fuld ret kan hævde, at de er blevet diskrimineret eller undertrykt tidligere, nu hævder, at de skal have den kvote tilbage og derfor have mere, end andre har.«

Ditlev Tamm henviser til den demonstration, som ”Black Lives Matter” stod for i København i sommeren 2020. Der blev udstedt regler for hvide deltagere, som blev bedt om at holde sig i baggrunden.

»De hvide skulle holde sig tilbage fra sorte, fordi denne gruppe nu var blevet undertrykt i så og så mange år. Så bryder man jo med det grundprincip, som i virkeligheden er det, man kæmper for, og som bør være ligestilling,« konstaterer han og nævner som et andet eksempel i samme genre balladen om oversættelsen af Amanda Gormans digt ”The Hill We Climb”.

 

»Men hvis det er andre [end ophavsrethaver], som formulerer ønsket [om en bestemt hudfarve eller etnicitet på en person til at udføre et bestemt kompetencekrævende arbejde] så begynder det at blive hysterisk og meningsløst,« siger han.

 

Hvad bliver det næste, at ingen vil danse kineser i ”Nøddeknækkeren”?

»Så må man lave koreografien om. Hvorfor skal vi blive ved med at reproducere stereotyper? Jeg har som andre gennemgået en udviklingsproces. Der var ting, som man synes var sjove at se som barn, men med den erfaring, som jeg har i dag, og den måde, som verden har udviklet sig på, så synes vi simpelt hen ikke, at det er sjovt at se sådan en kineserdans, der afspejler en idylliserende opfattelse af kinesere. Det kunne være meget hyggeligt, når man er 10 år og lever i 1950’erne, men i dag er det noget andet, som vi forbinder med Kina, og kunstneriske værker bliver jo som regel ikke dårligere af at blive tilpasset den virkelighed, som de bliver spillet i.«

 

»Der er en vestlig kulturel overlegenhed, og derfor er det en diskussion, som vi må tage. Vi kan ikke skyde den over på arabiske stater eller andre kulturer, hvor man ikke har samme tradition og samme intellektuelle grundniveau og udvikling af gavnlig selvkritik, som vi har, og undskylde os med, at vi ikke dér finder samme grad af selvkritik som i Vesten. Vi er nødt til at tage på os, at det bliver vores diskussion. Europa har en intellektuel dominans i kraft af, at vi diskuterer og kritiserer os selv, fordi Europa har gennemgået en oplysningstid og har det kulturelle overskud til at diskutere vores egen holdning til andre kulturer, mens ikke alle andre kulturer har det overskud, at de udadtil tør fremstå som sårbare og selvkritiske. Netop denne evne er jo Vestens store styrke, og det skal vi holde fast i,« 

 

“Universitetet må være et sted, hvor man er i stand til at forstå og arbejde med nuancer. En stor del af berettigelsen af denne diskussion ligger i, at mange minoriteter ikke hidtil har haft de samme rettigheder som andre, eller at de er blevet mødt med overlegenhed eller afvisning og tidligere til en vis grad af kriminalisering. Målet må være at undgå negativ behandling og heller ikke uden videre at give nogle grupper en særstilling. Målet er lige behandling, og det kan forudsætte en vis forståelse for forskelle.”

 

»Der er to planer at operere på. Et juridisk rettighedsplan på ét niveau og et personligt forståelses- og anerkendelsesplan på et andet niveau. Det er på det sidste plan, at arbejdet ligger i et land som Danmark. Undertiden har vi måske lidt for meget fokus på rettigheder forstået som regler, frem for måden, som vi opfører os på i dagligdagen, og evnen til at forstå hinanden.«

“Totalitarisme? Nej, vi lever i et land med en fri debat, og som sagt er frygten for woke på universiteterne efter min mening helt overdrevet. Det er ikke et holdbart argument. Alt kan udvikle sig til totalitarisme, hvis man bare sidder og kigger på. ”

***

Ovenstående er et lille uddrag af  Jette Elbæk Maressas store interview med retshistoriker juraprofessor Ditlev Tamm :Jeg er nok ret woke. Det betyder ikke, at jeg accepterer alle krav. Jyllands-Posten 31/07/2022

Respublica anbefaler at læse hele interviewet.

 

 

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Kultursammenstød, Psykologi, seneste, Tamm,Ditlev. Bogmærk permalinket.