Social kontrol

Min bror tilføjede til min verden i stedet for at begrænse den

Hver eneste dag arbejder jeg med kvinder, der er udsat for social kontrol, hvor fædre og brødre begrænser deres døtre og søstre. Det har jeg aldrig selv oplevet. Der har været social kontrol udefra med rygter og min mor, der var bange for, at der ville ske mig noget baseret på de rygter. Og jeg har oplevet den sociale kontrol i en privat relation udenfor familien.

Lille udpluk af 40 år fødselsdagsinterview med Khaterah Parwani

Da familien flygtede fra Afghanistan, ændrede hendes far muligvis fødselsdatoen i hendes papirer. Derfor er det ikke helt sikkert, hvor gammel hun er.

 

Hvilke personer har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Mine forældre. De har altid været meget engagerede mennesker, og jeg plejer at sige, at vores familie var som et græsk bryllup. Der var højt til loftet, og vores far lærte os, at der skulle ikke være noget, der hed elefanten i rummet hos os. Han spurgte direkte ind til, hvordan vi havde det. Om vi havde haft sorg eller smerte eller noget helt andet.

Mine søskende har også betydet meget. Vi har haft en hård opvækst med krigen i Afghanistan, som vi flygtede fra. Men samtidig har vi været ekstremt elskede af vores forældre.

Men internt i familien har der aldrig været den slags [social kontrol]. Hvis jeg sagde derhjemme, at jeg gerne ville bo alene, så lød min brors svar, at “du skal bo alene, og du skal rejse ud i verden.” Det skulle være endnu vildere. Han tilføjede til min verden i stedet for at begrænse den.

 

Hvad tror du på?

Jeg tror ikke på, at der sidder en langskægget mand deroppe. Og jeg tror heller ikke på nogen Gud, der kun har mandlige profeter. Jeg tror ikke på de bibelske eller koranske tekster. Jeg lærer af dem og tager de gode elementer til mig.

Og jeg tror på, at der er en verden inde i os, der er forbundet til en verden udenfor os. Og jeg tror, at det er sundt for mennesket ikke at få storhedsvanvid og ikke at tro, at vi er alt.

 

Khaterah Parwani

Født i 1982 – eller 1984 – i Afghanistan.

Direktør for organisationen Løft, hvis mission er at styrke social mobilitet hos unge, der befinder sig mellem psykisk vold og negativ social arv.

Uddannet ba. jur. fra Københavns Universitet i 2013

journlist Jacob Weinkouff Hansen : Jeg lærte at gøre det mest frygtindgydende                28.06.22 Kristeligt Dagblad

Dette indlæg blev udgivet i Afghanere, Parwani, Khaterah, Personlige beretninger, Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, seneste. Bogmærk permalinket.