Er det kulturen eller biologien, der bestemmer kønsforskellene?
At dømme ud fra en række norske programmer, har biologien langt større forklaringskraft, end vore hjemlige kønsforskere har lyst til at indrømme. Men hvorfor er de egentlig så bange for at diskutere biologi?
af Lone Nørgaard Lone Nørgaard cand. mag., lektor og forfatter
Programmerne til Hjernevask kan ses på linket http:// genusnytt. wordpress. com/ 2011/ 12/ 03/ se-hjernevask-avslojagenusmyterna/
Kønsdebatten popper op med jævne mellemrum.
I den forbindelse er der grund til at gøre opmærksom på den norske komiker og sociolog Harald Eias tv-serie Hjernevask ( 2010). Heri stiller han socialkonstruktivistiske forklaringsmodeller på køns-, intelligens-og raceforskelle over for biologiskgenetiske i syv udsendelser med overskrifterne:
1. Ligestillingsparadokset
2. Forældreeffekten
3.Homo/ hetero,
4. Vold
5. Sex
6.Race
7. Natur/ opdragelse.
En stribe af køns-og hjerneforskere, psykologi-og psykiatriprofessorer samt sociologer i indog udland bliver interviewet om deres forskning og efterfølgende konfronteret med hinandens synspunkter. Klippene mellem interviewpersonerne giver seerne en mulighed for at veje argumenterne imod hinanden og ved selvsyn danne sig en mening.
Adfærdsforskel fra fødslen I det første program, Ligestillingsparadokset, lægger Eia sporet ud for resten af serien med afsæt i, at Norge i 2008 blev kåret som verdens mest ligestillede land.
For når alle kan gøre, som de vil, hvorfor er mænd og kvinder så ikke nogenlunde ligeligt repræsenterede inden for de forskellige professioner på arbejdsmarkedet? Kun 10 procent af ingeniørerne er kvinder, mens de er massivt overrepræsenterede blandt sygeplejerskerne. For at forstå det kønsopdelte arbejdsmarked opsøger Eia en række forskere, hvor fronterne lynhurtigt tegner sig: Social og kulturel påvirkning/ opdragelse som forklaring på den ene side, medfødte forskelle på den anden.F. eks. har Simon Baron-Cohen, psykiatriprofessor på Cambridge, lavet eksperimenter med nyfødte børn. En dag gamle babyer blev præsenteret for ‘ en mekanisk genstand’ eller et ansigt, og blev filmet imens for at konstatere i hvor lang tid, babyen så på hver især. Drengene kiggede længere på det mekaniske objekt, pigerne på ansigtet. Denne adfærdsforskel ligger før legetøj og andre kulturelle påvirkninger og må altså være opstået i fosterlivet.
De syv programmer er skåret over samme læst. Med udgangspunkt i en undren, søger Harald Eia at få svar ved at stille spørgsmål til forskellige forskere og derpå bede ‘ modstanderne’ om at kommentere deres udsagn. At Eia har valgt at navngive sin serie Hjernevask understreger, hvor han selv er endt: På den biologiske fløj, der ikke mindst forholder sig til empiri frem for ideologiske kæpheste. Det er da også hændervridende pinligt, når de tre norske kønsforskere – præsenteret for dynger af data – fremturer med, at biologiske forklaringer ikke er hverken interessante eller relevante.
Køn er ikke konstrueret Her er det så, at den norske udsendelsesrække bliver rigtigt spændende i forhold til den danske debat, hvor kønsforskerne også nægter at diskutere biologi.Det er der adskillige grunde til. Den første og vigtigste er, at de ikke vil skære den behagelige forskergren over, de så bekvemt sidder på – smukt støttet af EU’s fatale og latterlige kønsneutralitetspolitik.
I stedet for at forskerne indskrænker sig til at se på fakta, hypper de deres egne ideologiske kartofler, f. eks. i forhold til tvungen barselsorlov til fædre.
Den næste grund til kønsforskernes skyklapper er, at biologiske indfaldsvinkler er politisk ukorrekte, fordi der kommer uønskede sandheder på bordet om f. eks. intelligens, sex og vold.
Men lad os da for pokker få realiteterne på bordet, så hverken mænd eller kvinder skal gøre vold på deres ( uha-uha – nu kommer n-ordet på dansk) natur.
Endelig er adskillige ( de fleste?) kønsforskere homoseksuelle og har tilsyneladende for manges vedkommende en interesse i at definere seksuel orientering som plastisk, et frit valg fremfor medfødt.
Måske ud fra en misforståelse af, at homoforskning stigmatiserer homoseksuelle? I årevis har en lille snæver gruppe af elitekvinder typisk placeret på Himmelbjerget for skatteborgernes penge dyrket og politisk fremmet en socialkonstruktivistisk opløsning af forskellene på han og hun. Til megaskade for begge køn.
Denne indsigt kunne Don Corydon ( S) passende omsætte i en hurtig nedlæggelse af såvel samtlige Centre for Kønsforskning som Kvinfo.
Men se endelig programmerne og døm selv, om Eia har ramt skævt eller plet med Hjernevask.
Publiceret 26.06.2013 i avisen Information
Endelig er adskillige ( de fleste?) kønsforskere homoseksuelle og har tilsyneladende for manges vedkommende en interesse i at definere seksuel orientering som plastisk, et frit valg fremfor medfødt.
bragt i Information | 26.06.2013 |