Muslimsk parallelkultur 2022

De står med elever, der tager terroristens parti – ikke ofrets, ikke bare en enkelt tosse – men hele klasser

Mange muslimers fundamentalt anderledes værdier er på vej ud af kontrol
Den danske folkeskole må og skal formidle, at i Danmark står demokrati og frihedsrettighederne over religionen. Ellers må de, der er uenige, slå sig ned et andet sted, skriver Halime Oguz (SF).
MF (SF), fhv. integrationsvejleder, Københavns Kommune  

Uddannet: cand.mag. i mellemøststudier (SDU 2012)
Fødested: Tyrkiet

 

Uddrag af indlæg på Altinget    3. februar 2022     

Jeg kontaktes løbende af personer med anden etnisk baggrund, som arbejder frivilligt og i organisationer med integration, hjælp til voldsramte etniske kvinder, lektiehjælp til minoritetsbørn og juridisk bistand. Også de kommer med konkrete erfaringer, som trods forskelle alligevel peger i én retning.

Dertil får jeg henvendelser fra eksempelvis skolelærere, VUC-undervisere, socialrådgivere og andre, som gennem deres arbejde, dagligt står overfor mange herboende muslimer.

Deres historier vidner om sammenstød.

Det største problem i vores samfund er integration
Fortællingerne er selvfølgelig unikke – og alligevel er de påfaldende ens, og mønstrene springer i øjnene.

Henvendelserne bekræfter mig i, at omfanget af de problemer, vi må og skal have løst med integration, er det største og mest altoverskyggende, vi har som samfund. For problemerne er mangesidige, berører mange forhold i vores samfund, og har ofte en helt fundamental karakter.

En VUC-lærer fortalte for nylig, at de af hendes tidligere elever med muslimsk baggrund, næsten uden undtagelse, lagde et billede på deres facebook-profiler med ordlyden ”Respekter profeten” efter drabet på den franske skolelærer Samuel Paty.

Imens skrev vi andre i stort antal ”Je suis Samuel Paty” eller lagde det franske flag på facebook-profilerne, i sympati med den myrdede lærer og familiefar.

Et andet eksempel er, at efter terrorangrebet på Bataclan i Paris, der kostede 129 civile livet, stod der på tavlen i klasseværelset næste morgen noget i retning af, at ”det havde de selv bedt om”.

Simpel litteraturlæsning, en novelle eller roman, kan eksplodere i hænderne på underviserne, hvis forfatteren er homoseksuel eller teksten eksempelvis handler om homoseksualitet. I stedet for at analysere og forstå et litterært værk, bliver det til ophedede diskussioner for eller imod homoseksualitet.

Det samme kan ske i undervisning om Holocaust, som benægtes, relativiseres eller bortforklares. Der er eksempler på, at Israel-Palæstina-konflikten dårligt kan berøres i klasser med overvægt af muslimske elever. Folkedrabet i Armenien er nærmest tabuiseret blandt mange tyrkere. Men sådan kan vi jo ikke gå til historien.

Og de etnisk danske forældre finder andre løsninger for deres barn – hvad jeg så sandelig godt forstår.

Vi har parallelsamfund. Vi har parallelkultur. Vi har kultursammenstød. Det handler, undskyld mig, ikke en skid om vi kan lide falafel og hummus, men om fundamentalt anderledes holdninger og værdier hos alt, alt for mange med muslimsk baggrund. Og det er efter min mening på vej ud af kontrol. Ikke alle steder. Men nogle steder.

For de unge med anden etnisk baggrund gælder det, at de alt for ofte er fanget i parallelkulturen, og ikke har adgang til den beskyttelse og det liv, som Danmark ellers skulle kunne tilbyde dem.

 

Alt for ofte kan vi læse om retssager mod formodede terrorister. Angreb der ikke er blevet til noget, optrevlet i tide, men med radikaliserede herboende. Også veluddannede. Hvad er det der sker?

Det går ikke. Det går ikke længere.

Vi svigter både de ansatte, der står med problemerne tæt på – men vi svigter – og omsorgssvigter – i særdeleshed groft de børn og unge, som vi accepterer får en opvækst i parallelkultur og i værdifællesskaber, der dybest set gør dem uegnede til at leve i et land som Danmark.

Vi lader som samfund stå til, vi bidrager ved vores ikke-handlinger til at diskvalificere dem til at blive frie, myndige, ligeværdige borgere i dette samfund. For de her problemer går ikke væk – de vil kun vokse, hvis ikke vi går direkte og konsekvent til værks. Det haster.

https://www.altinget.dk/artikel/halime-oguz-mange-muslimers-fundamentalt-anderledes-vaerdier-er-paa-vej-ud-af-kontrol?fbclid=IwAR0DY9Vlxka7en08NI9I9f_WSSn5QW952Q2Ha7G2buV8zrbrCGCfsIoLD_U kl

Dette indlæg blev udgivet i Filosofi/ Etik, Kultursammenstød, Oguz, Halime, Personlige beretninger, Psykologi, Pædagogik / Sprog / Opdragelse, Religion / Ideologi, seneste. Bogmærk permalinket.