Tortur går i arv

I dag går der i gennemsnit næsten 15 år fra en traumatiseret flygtning ankommer til Danmark, til vedkommende får behandling

Traumevandring fra forældre til børn kan plage familier i generationer.

“Vi har netop bidraget til et forskningsprojekt, hvor en gruppe kvinder, som var udsat for seksuel vold eller tortur under Kosovo-krigen i slutningen af 1990’erne, blev undersøgt sammen med deres børn, der var født nogle år efter krigen. En uforholdsmæssigt stor del af børnene havde et abnormt niveau af stresshormonet kortisol.

Volden og torturen var rettet mod mødrene på et tidspunkt, hvor deres børn end ikke fandtes i fosterstadiet. Ikke desto mindre blev børnenes gener påvirket af volden og torturen, som mødrene havde været udsat for forud for graviditeten. Konsekvenserne for torturoverlevernes børn er ikke alene, at de får det dårligere.

Ny forskning viser, at de også klarer sig dårligere i skolen

Med udgangspunkt i resultaterne af folkeskolens nationale test har forskerne konstateret, at børn af torturoverlevere får resultater, der er op mod 15 pct. dårligere end elever, hvis forældre har samme oprindelsesregion som torturover-levernes børn.”

ovenstående er et uddrag fra 

Rasmus Grue Christensen CEO, Dignity
Marie Høgh Thøgersen chef for national rehabilitering, Dignity: Ubehandlede traumer holder børn af flygtninge tilbage. 24.11.2021 Jyllands-Posten.

Dette indlæg blev udgivet i Flygtninge, Psykologi, seneste, Sundhed. Bogmærk permalinket.