Den videnskabelige erkendelse er i sit væsen international, interracial og interkulturel
Forskere er forskellige af køn, nationalitet, religion og etnicitet
Jøder udgør blot 0,2 procent af jordens befolkning.
Det er et ubestrideligt faktum, at jøder har bidraget uforholdsmæssigt meget til den videnskabelige erkendelse såvel som til andre områder af det kulturelle og akademiske liv.
Nobelprisen blev første gang blev uddelt i 1901. Ikke mindre end 22 procent af alle individuelle priser er gået til jøder. For fysik og medicin er andelen i begge tilfælde 26 procent, og for økonomiprisen uddelt siden 1968 er tallet hele 39 procent. Størstedelen af de mange priser er givet til jøder i Europa og især i USA, men også israelere har i den jødiske nations korte historie gjort det godt. Israel kan prale af tolv nobelpristagere siden 1966, heraf seks i kemi.
kilde: Helge Kragh:Jødisk videnskab .Weekendavisen 11.11.21
Arv og miljø forstærker hinanden
Som i videnskaben var jøder også overrepræsenteret inden for kunst og kultur. Baggrunden herfor var, at jøder, der traditionelt havde været udelukket fra produktionserhverv, og som i stedet havde søgt over i handel, bank og finans, havde taget myten om den »profitbegærlige jøde« til sig. Stefan Zweig nævner i erindringsværket Verden af i går, hvor smerteligt denne antisemitiske stigmatisering blev oplevet, og som et modtræk lod mange jødiske familier i det mindste ét af børnene udfolde sig i en kunstnerisk eller videnskabelig retning for at hæve sig op over stigmatiseringen.
Denne psykologiske afværgereaktion betød i virkeligheden en jødisk intellektuel og kulturel kraftanstrengelse, der årti efter årti frembragte fremragende jødiske tænkere, forskere, komponister, forfattere etc.
kilde: Jødisk videnskab. Weekendavisen 18.11.21 Palle Andersen, historiker, forfatter