Man udvikles til individualitet og dannes til fællesskab
“Vi har mere end nogensinde før brug for dannelse i betydningen karakterdannelse. Desværre er begrebet karakterdannelse forsvundet ud af folkeskolens formålsparagraf i 1975, i takt med at skolen og samfundet distancerede sig i forhold til kristendommen. Til gengæld er der sket en psykologisering af samfundet og uddannelsesinstitutionerne, så der i langt højere grad hellere tales om ”udvikling” frem for dannelse.
Men man udvikles til individualitet og dannes til fællesskab. Retten til personlig udvikling, til at udleve sit iboende potentiale, trumfer til enhver tid pligten til at lade sig karakterdanne til at indgå i det større fællesskab i samfundet. Karakterdannelse handler blandt andet om at lade sig danne i forhold til et samfunds grundlæggende værdier og normer.
Men normdannelse af børn og unge ses ikke længere som betryggende færdselsregler for det fælles liv, men som omklamrende lænker, der begrænser individet i dets frie udfoldelse.”
lille uddrag fra: