Musiker Selma Judith har diagnosen skizotypi.
På hendes arm er tatoveret PERSONA PANDORA
Hun forklarer ganske klart, ud fra egen erfaring, hvordan personlige problemer -at være i krig med sig selv – kan gøres til noget andet udenfor dit privatliv. Utilpasheden kan gøres til vrede mod “uskyldige” andre.
Læs også psykolog Karing Riber her på hjemmesiden, der fandt hvorledes mange arabiske traumatiserede flygtninge var skadet allerede i deres hjem via opdragelsen.
»Vrede er en form for uniform, helt klart. Et valg af våben. Hvis man er i krig mod verden, sig selv eller begge dele, er der forskellige måder at være det på. Hvilket våben vælger du? Hvordan kæmper du? Er det med vrede, er det med sorg? Er det med fucking hysteri eller flegma? Den måde, man forholder sig til den krigsførelse, der enten er indeni eller uden for én selv, er et valg af våben. Og når det kommer til verden udefra, er mit valg vreden.«
»Vrede er en mere tilgængelig følelse end sårbarhed, fordi den er aktiv. Sårbarhed medfører ofte passivitet. Når du er vred, tager du noget energi og lægger det et sted: ’Problemet er det her.’ Men hvis du lægger noget i dig selv, bliver det der jo. Og så skal du hele tiden håndtere den her underlige ildkugle, som kører rundt inde i dig. En del af den fordufter med tiden, men der vil altid være noget tilbage, som du må bære rundt på – resten af dit liv.”
lille uddrag af Simon Baastrup:Væbnet med vrede. Weekendavisen 10.09.21