Dobbelt så mange indvandrere som danskere på førtidspension
Danmark oplever en demografisk stigning på 53,4 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 2008-2021 (til og med 1. kvartal 2021)
uddrag af kronik
Udgifterne til førtidspension er på himmelflugt: Hvorfor kan kurven ikke knækkes?
Gunnar Lind Haase Svendsen professor, Syddansk Universitet
I 2021 er satsen før skat 19.331 kr. for enlige og 16.432 for gifte/samlevende.
Ifølge Danmarks Statistik er der i perioden 1989-2020 sket en 144 procents udgiftsstigning, nemlig fra 18,4 mia. til 44,8 mia. kr. (ujusterede tal), hvor stigningen 1989-2002 er på 66 pct.
Stigningen 2003-2020 er på 39,4 pct – til trods for at der i perioden er sket et fald på 19,9 pct. i antal helårsmodtagere fra 258.741 til 207.253. I 2021 er antallet imidlertid steget til 223.517.
Til sammenligning er udgifterne til kontanthjælp 2003-2020 faldet med 4,6 pct., nemlig fra 15 til 14,4 mia. kr., mens udgifterne til efterløn, fleks- og overgangsydelse er faldet med 64,3 pct., nemlig fra 24,7 til 9,1 mia. kr. Således synes pengestrømmen at løbe fra midlertidige ydelser til en livsvarig ydelse.
Ud over takstudviklingen skyldes stigningen alt andet lige, at der bliver udbetalt flere penge til den enkelte førtidspensionist i form af flere tillæg som f.eks. bistandstillæg, invaliditetsydelse og boligstøtte.
Flere kronisk syge unge og flere psykiske lidelser
Den voldsomme stigning i nytilkendelser af førtidspension 2013-2020 (fra 461 personer i 2. kvartal 2013 til 1707 personer i 2. kvartal 2020) blev primært drevet af nytilkendelser til personer med psykiske lidelser.
Kigger vi efter yderligere forklarende variable, er en delforklaring, at befolkningen er vokset med 8,2 pct. fra 2003 til 2020. Endnu en delforklaring er, at der relativt set er blevet flere kronisk syge blandt de yngre generationer.
Etnisk herkomst
Det viser sig, at fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2020 er der sket et fald på 20,6 pct. i antal førtidspensionister (fuldtidsmodtagere) ”med dansk oprindelse” (fra 210.579 til 167.288). I samme periode faldt antallet fra ”vestlige lande”med 25,1 pct. (fra 5710 til 4278).
Derimod steg antallet fra ”ikkevestlige lande” med 78 pct. (fra 19.569 til 34.827). Tendensen afspejler en demografisk stigning på 53,4 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande 2008-2021 (1. kvartal.)
Hvis vi kigger nærmere på førtidspensionisterne fra ikkevestlige lande, ser vi en stigning af mandlige og kvindelige førtidspensionister på hhv. 75 og 119 pct. fra 1. kvartal 2007 til 1. kvartal 2021.
Hvad angår oprindelseslande, er de 5 ”topscorere” i denne periode: syrere (fra 171 til 822), afghanere (fra 364 til 1591), somaliere (fra 408 til 1446), thailændere (fra 117 til 337) og irakere (fra 2170 til 5240). I 2008 var 4,2 pct. af alle borgere med dansk oprindelse førtidspensionister, mens dette var tilfældet for 6,3 pct. af alle indvandrere fra ikkevestlige lande samt deres efterkommere. I 2021 er tallene på hhv. 3,6 og 7,3 pct.
kilde : kronik af Gunnar Lind Haase Svendsen:
Udgifterne til førtidspension er på himmelflugt: Hvorfor kan kurven ikke knækkes? 06.08.2021 Jyllands-Posten ( i papiravisen d. 7/8 )