Japans befolkning er i øjeblikket på 126 millioner.Med den igangværende udvikling vil den inden for de næste fire årtier falde til omkring 92 millioner.
De fleste indvandrere til Japan – 3 millioner – kommer fra andre steder i Asien.
Peter Matanle, University of Sheffield forsker i befolkning og miljø i Østasien: »Man må bare lære at leve med det faldende befolkningstal. Det er ikke i sig selv hverken negativt eller positivt (…) Det kunne ende med at blive en virkelig strålende chance for at implementere en række politikker, som for eksempel at indføre en mere klimavenlig økonomi, skære ned i forbruget og spildet og forøge genbruget.«
Uvilje mod indvandring
En rundspørge blandt japanere offentliggjort sidste år viste, at fire ud af ti syntes, at der var »mange« udlændinge på permanent ophold, mens tre ud af ti fandt antallet passende. Mindre end to ud af ti syntes, at der var »få«.
I 2019 gav de japanske myndigheder flygtningestatus til 44 individer ud af i alt 10.375, som havde søgt om asyl. Det svarede til 0,4 procent. Til sammenligning godkendte USA samme år 29,6 procent af alle asylansøgninger, og Tyskland sagde ja til 25,9 procent.
Innovation contra modsætninger
Eiji Yamamura, der er økonom ved Seinan Gakuin Universitet i byen Fukuoka: »Der er altid fordele og ulemper. På den ene side er det antagelsen, at højtuddannede indvandrere kan bidrage med at fremme innovation, med positiv virkning for den japanske økonomi. På den anden side øges konfliktniveauet i samfundet, når sociale og kulturelle værdier bliver mere forskelligartede, og det er også en omkostning for samfundet.«
Den europæiske erfaring med indvandring fra især Mellemøsten har længe fungeret som et skræmmebillede blandt japanske politikere, ifølge Michael Strausz, ekspert i japansk immigrationspolitik ved Texas Christian University i byen Austin.
kilde: Peter Harmsen: Affolkningsdividenden. Weekendavisen 02.07.21
***
Småt er godt
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog: Ligesom i Danmark og resten af Europa er indvandring kun en kortsigtet løsning, der dels er “dyr” både kulturelt og økonomisk.
De indvandrere der tilpasser sig bedst i værtslandet, og derfor er mest velkomne, er typisk dem med gode uddannelser, og de vil ofte også ligne værtslandet i fertilitetsmønster. De får altså få børn.I løbet af nogle generationer vil de bedst integrerede indvandrere altså få under to børn i gennemsnit, og så er man lige vidt. Altså bortset fra man plastrer landet til med boliger, skoler osv. til disse nye indbyggere.
Jeg savner dokumentation for at Danmark er et bedre land at leve i nu, hvor vi har omkring 12 % indvandrere, end da vi i 1960’erne havde langt færre, og da næsten kun fra nabolande. Den samme manglende dokumentation gælder Frankrig, UK, Holland og Tyskland.