Indvandrere til Frankrig er længere og længere væk fra en fælles sproglig og kulturel referenceramme.
Didier Leschi er generaldirektør for det franske immigrations- og integrationskontor, OFII – det vil sige, at han er den, der i embedsværket er mest centralt placeret til at besvare spørgsmål om indvandringens konsekvenser i Frankrig. Didier Leschi er også præfekt – en af de højeste politisk udpegede embedsmandsstillinger i Frankrig.
»(…) Men vi er nødt til at tale om problemerne; om virkeligheden som den ser ud i dag: Vi har for mange ukvalificerede immigranter, hvis værdier strider imod de franske, og som holdes ved lige af en ekstremt tæt kontakt med hjemlandet,« siger Leschi.
Mellem 9 og 11 procent af Frankrigs befolkning – cirka 6-7,5 millioner – er indvandrere. Tælles efterkommere med, er det en fjerdedel af landets befolkning
»Størsteparten af indvandringen består i dag af familiesammenføringer. Der er tale om mellem 80.000 og 100.000 om året i Frankrig. Ofte er det dårligt kvalificerede ægtefæller, der bliver isoleret i ghettoerne, når de ankommer, fordi der ikke er noget arbejde til dem. De taler dårligt eller slet intet fransk. Der stilles intet krav til deres sproglige formåen for at få opholdstilladelse – kun hvis de skal blive franske statsborgere.«
»Den konstante kontakt med slægtningene i udlandet er med til at holde en kulturel mur oppe, der hindrer både den sproglige og den kulturelle akklimatisering. De nye kommunikationsformer og sociale medier kan dermed også blive redskaber til social kontrol fra hjemlandet,« vurderer Leschi.
Tyrkere
»Tyrkiet er et af de lande, der virkelig modsætter sig integrationen. Ja, landets leder, præsident Recep Tayyip Erdogan, har ligefrem kaldt integration ’en forbrydelse mod menneskeheden’. Tyrkiet forsøger aktivt at påvirke sin diaspora med de såkaldte ’konsulære imamer’: religiøse ledere med diplomatpas, der prædiker streng islam og taler mod integration,« siger Leschi.
Frankrig har haft tre immigrationsbølger:
Den første var europæisk – primært kristne migranter fra Italien og Portugal, der hurtigt blev integreret.
Den næste bølge kom fra Nordafrika – fortrinsvis muslimer fra det fransktalende Maghreb.
Og den seneste bølge kommer fra Afghanistan, Pakistan, Bengalen og Tjetjenien,« siger Leschi, der pointerer, at det er en bevægelse længere og længere væk fra en fælles sproglig og kulturel referenceramme.
Over 40 procent af migranterne i Frankrig i den erhvervsaktive alder »har ringe eller slet ingen kvalifikationer«.
»Over en million unge med indvandrerbaggrund går i dag hverken i skole, er i arbejde eller i gang med en uddannelse (…) « påpeger Leschi.
Kilde: Aske Munck :Immigrationens onde cirkel . Weekendavisen 12. maj 2021.
Didier Leschi udgav i 2021 Ce grand dérangement – l’immigration en face (Den store gene – ansigt til ansigt med immigrationen): et kort debatskabende skrift .